Navneservergebyret er nu fjernet, men man skal stadig have godkendt navneserver og åbne for AXFR. Det betyder et 3-siders dokument der skal printes ud, underskrives, og faxes til DK Hostmaster. (Tip: Scan din underskrift ind og brug en online fax service. Photoshop eller Illustrator kan bruges til at indsætte underskriften i en PDF-fil.)

Men hvad er den egentlige årsag til det? Jeg spurgte Martin von Haller om årsagen, som sendte beskeden videre Per Kølle og Robert Martin-Legene fra DK Hostmaster. Han forklarer:

Læs videre efter hoppet.

I over 10 år har vi og mange andre prædiket for at man ikke blander sine rekursive og autoritative navneservere på samme adresse. At det overhovedet er muligt, må være endnu en designfejl i DNS. Resolveren burde simpelthen have ligget på et andet portnummer.

Når ISPere er lidt for rappe i vendingen, evt pga manglende resourcer (penge? manglende indsigt i problemet?), så blander de disse to navneserverfunktioner sammen.

Dvs kunde.dk bliver sat op på deres ns.isp.dk. Det er desuden den samme navneserver som de udleverer til deres ADSL-kunder.

Det er jo egentlig også dumt hvis resolveren virkelig skal HELT til TLDets navneservere for at blive henvist til en maskine som står lige ved siden af.

Problemet er, at det kræver en perfekt arbejdsrutine når et domænenavn bliver flyttet væk. Det er også derfor vi sender mails til navneserveransvarlige, når vi suspenderer et domænenavn og delegerer væk fra dem. Så kan de nedtage navneservice. Desværre sker det sjældent selv om vi sender denne mail. Og ofte opdager kunden det ikke engang. Men i de tilfælde hvor kunden opdager det, skal det ikke være muligt for ISPen at ikke nedtage DNS blot fordi han vil holde registranten som gidsel.

Ved at kræve navneserverkontrakt, kan vi “slukke” for navneserveren som pressionsmiddel mod ISP’en. På den måde varetager vi registrantens interesser.

Ifælge Roberts statistik sker denne sammenblanding potentielt i mindst 33% af .dk-navneserverne.

Jeg sendte nogle afklarende spørgsmål, bl.a.:

Er det korrekt forstået at problemet med nedtagning er størst når der findes ISP’er som både har mange hostingkunder og mange kunder til internetadgang? (*og* kun har én navneserver) Jeg formoder at problemet er meget lille hvis fx. one.com’s navneserver er sat forkert op, mens det er meget større hvis det er tilfældet for TDC? (forudsat at TDC har en del hostingkunder)

Per Kølle:

Ja, det er min forståelse af problemstillingen. Robert kan, når hans ferie er slut, sikkert uddybe nærmere.

Mig:

Er alt dette her et stort problem? Har sanktionsmuligheden rent faktisk været brugt? I hvor stort omfang?

Per Kølle:

Spørgsmålet er ikke, om det er et s[t]ort problem, men nærmere om det er et potentielt problem. Og det er det i vore øjne. Fjernelse af navneserver har været brugt en gang, og i en del tilfælde har “truslen” fra vor side fået den navneserveransvarlige til at gøre, som der bliver bedt om.

Det var måske dårligt formuleret af mig. Jeg mente noget i retning af: Hvis man ikke havde den sanktionsmulighed, hvor stort ville problemet så være? Eller: Er det et potentielt stort problem?

Jeg er stadig skeptisk overfor navneservergodkendelsen fordi det lægger en ret stor byde på registranterne. Min skepsis er tredelt: For det første er jeg ikke sikker på at problemet virkelig er så stort, eftersom man ikke har fundet det nødvendigt at kræve en så omfattende godkendelse af navneservere eller zonekontakt i andre tld’er. For det andet er jeg ikke sikker på at navneservergodkendelse er den bedste løsning når man tænker på byrden for registranter. For det tredje er jeg ikke sikker på at det bør være DK Hostmasters opgave at håndhæve denne slags regler.

Korrekt konfigurerede navneservere er selvfølgelig i registranternes interesse, som Robert mener bliver varetaget med godkendelsesproceduren, men enkle og ubureaukratiske processer er altså også i registranternes interesse.

Registranter har en masse interesser der ikke bliver varetaget af DK Hostmaster, netop fordi DK Hostmaster kun bør beskæftige sig med domænenavne og ikke løse alle mulige andre problemer. Jeg forventer ikke at DK Hostmaster sikrer min computer mod virus, sørger for kortere køer i supermarkedet, eller skaber medvind på cykelstierne, uanset om det så er i registranternes interesse.

DIFO skriver fx. i sit bud på .dk:

Siden etableringen af DIFO har DIFO’s bestyrelse ønsket at sikre en teknisk driftsstabilitet og sikkerhed om domæneadministrationen. Organisationerne har ikke ønsket at give DIFO mandat til at føre politik inden for andre områder af internetanvendelsen. 

Derfor har DIFO på et tidligt tidspunkt f.eks. afvist at spille en rolle i de bestræbelser, der er gjort for at udvikle grundlaget for sikker e-handel i Danmark. Selv på områder, der har at gøre med administration af domænenavne, har DIFO valgt at føre en lav politisk profil. Det gjorde man f.eks. i drøftelserne forud for etableringen af det europæiske top level domæne .eu og i den debat, der fandt sted forud for det ”World Summit on the Information Society”, der fandt sted i Tunis i 2005, og hvor problemstillingen om USA’s kontrol over DNS-rodserveren blev drøftet indgående.

Som det er beskrevet i foreningens holdningsoplæg, finder vi det ikke tilstrækkeligt at reguleringen blot handler om domænenavne og at der er tale om et potentielt problem, når der overvejes belastende forhåndsregulering. Det er også vigtigt om problemet har et stort omfang og om der findes andre løsninger på problemet. Det kunne være en juridisk løsning hvor man skriver ind i registrantens aftale med DIFO at delegeringen kan fjernes hvis navneserveren ikke er korrekt konfigureret, og altså giver registranten ansvaret, som det er tilfældet i de fleste tld’er. Man kan også bare ignorere problemet hvis man finder at det ikke har tilstrækkeligt at gøre med DK Hostmaster, eller ikke er stort nok.

Tilføjelse: Hvis du har oplevet praktiske problemer med at en udbyder har været for sløve til eller nægtet at fjerne dit domæne fra deres navneservere, er du meget velkommen til at skrive en kort kommentar om det her. Hvis der kommer et tilstrækkeligt antal skrækhistorier, kan det måske ændre min og andres holdning til spørgsmålet.

Opdatering: Nu begynder det igen. Endnu sjovere er kommentarerne, især den fra MrMe, endnu en af dem som har modtaget “en god support og service” fra DK Hostmaster. (Nej, jeg tror ikke det er en joke.)

I øvrigt: Facebook-gruppen hedder “Bevar .dk domænet uafhængigt!”. Så vidt jeg kan er den type “uafhængighed” en henvisning til at uafhængighed mellem registrator og webhotel. Bare så det er klart for alle: Der er ingen kobling mellem registrator og webhotel i en shared registry-model.

Mange vælger at købe domænenavn og webhotel sammen fordi det er nemt, men mange andre foretrækker forskellige udbydere. Den eneste “teknik” der kræves for at vælge forskellige udbydere er at man skal indtaste nogle navneservere i registratorens webinterface.

(Læs mere efter hoppet.)

Enhver kan melde sig ind i auDA. Ved indmeldelse skal man angive om man er udbyder (Supply Class Member) eller kunde (Demand Class Member). Udbydermedlemmer omfatter registratorer og forhandlere for registratorer. Alle andre kan blive kundemedlem.

Ifølge auDAs vedtægter består bestyrelsen af 4 medlemmer valgt blandt udbydere, 4 medlemmer valgt blandt kunder, direktøren for auDA (dog uden stemmeret), og op til 3 uafhængige medlemmer der skal repræsentere andre interessenter i .au-domænet. De uafhængige medlemmer vælges af resten af bestyrelsen.

Det koster ca. 500 kr at melde sig ind som udbyder og ca. 100 kr at melde sig ind som kunde. Ansøgninger om medlemskab skal godkendes af bestyrelsen og jeg kan ikke umiddelbart vurdere hvor svært det er at blive godkendt. Ifølge medlemslisten er en del enkeltpersoner blevet optaget som medlem.

En interessant ting ved .au er at auDA selv har foretaget udbuddet af den tekniske forvaltning af registerfunktionen. Udbuddet blev vundet af firmaet AusRegistry. Det er en model der desværre ikke kan lade sig gøre med den nuværende domænelov, hvor både forening og teknisk administrator reelt skal udskiftes sammen.

Vi har endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål. Medlemmer (og ikke-medlemmer) må meget gerne kommentere det. Men man kan evt. få noget inspiration fra forvalteren af .uk, Nominet.

(Læs mere efter hoppet.)

Enhver kan blive medlem af Nominet ved at betale £400 + moms i gebyr og £100 + moms i årligt kontingent; til gengæld får medlemmerne rabat på registreringsafgift. Det ser ret dyrt ud for mig og de fleste af medlemmerne er derfor firmaer. Det er muligvis primært registratorer. Nominets regnskab indeholder både hvert ledelsesmedlems løn og tal fra tilfredshedsundersøgelser, noget både DIFO og dotDK burde have.

Bestyrelsen består af to interne medlemmer og fire eksterne medlemmer. De fire eksterne medlemmer vælges af Nominets medlemmer ved generalforsamlingen i henhold til et lidt kompliceret stemmesystem. 25% af stemmerne fordeles ligeligt mellem medlemmerne. 75% af stemmerne fordeles mellem medlemmerne ift. antal domænenavne man har som registrator, hvilket altså giver ret meget magt til de egentlige registratorer. Der er dog en begrænsning på antallet af stemmer et enkelt medlem kan have, 10% for vedtægtsændringer og 3% på andre afstemninger.

Nominet gennemførte i 2007 deres anden høring om governance. Et af forslagene var at nogle bestyrelsesmedlemmer skulle udpeges på grund af deres erfaring (fx. teknisk, juridisk eller økonomisk), og altså ikke vælges.

Man kan se en liste over hvert medlems stemmeret. Her fremgår det at det danske hostingfirma One.com har 6.713 stemmer.

Hvis vi får registrantvalgte bestyrelsesmedlemmer hos den nye .dk-forvalter, hvordan bør de så vælges? Bør registranter med flere domænenavne have mere indflydelse? Hvis ja, hvor meget mere?

Her er nogle muligheder:

• En stemme per registrant. (Hvordan håndhæves det? Handles? (Nej!) CPR og CVR?)
• En stemme per domænenavn. Evt. aftagende i antal domænenavne, fx. antal stemmer proportionalt med kvadratroden af antal domænenavne.
• Nominet-agtig kombination af stemmer per registrant og per domænenavn, evt. også med begrænsninger.

Alt dette er faktisk også relevant for stemmer i vores forening. Lige nu har hvert medlem (registrant) én stemme.

(Læs videre efter hoppet.)

Navnetjenesten er hvad slutbrugerne benytter til at oversætte et domænenavn til en IP-adresse så man fx. kan få fat på registrant.dk. DK Hostmaster har haft 100% oppetid på navnetjeneste. Det skyldes at det er forholdsvis let at have et redundant system til navnetjenesten, så tjenesten ikke bliver påvirket af at en eller flere navneservere bliver utilgængelige, fx. på grund af netværksproblemer eller en brand. I disse dage går en godt konstrueret navnetjeneste typisk kun ned hvis der sker fejl i forbindelse med en opdatering af data, og man kan gøre meget for at forebygge sådanne fejl.

Selve registeret er til gengæld dyrere og mere besværlig at gøre redundant. Det er derfor sårbart overfor brande i datacentre og lignende katastrofale begivenheder. Konsekvensen af at registeret er nede mærkes i første omgang kun af registratorer og registranter. Det betyder at der ikke kan oprettes eller registeres domænenavne, eller foretages ændringer i dem. Man kan gøre visse ting for at mindske generne ved dette. For eksempel kan oprettelser sættes i kø i registratorens system hvis DK Hostmaster er nede. Så bliver oprettelserne gennemført (måske i en lidt anden rækkefølge) når registeret er oppe igen.

Slutbrugeren vil kun mærke at registeret er nede hvis en indehaver af et site ønsker at foretage ændringer, især hvis man ønsker at skifte navneserver. Der skal dog være en længere periode med nedetid før slutbrugeren virkelig mærker det. Det skyldes at der alligevel skal gå 24 timer før en ændring når ud til alle brugere.

Det er primært registranter og registratorer der mærker at registeret er nede. Måske er sammenligningen at online telefonbøger som De Gule Sider og Eniro Person stadig er tilgængelige, men det er ikke muligt at få opdateret telefonbogen med nye, ændrede, eller slettede numre.

Hvor meget skal man så gå op i redundans? Almindelige internetbrugere behøver nok ikke tænke så meget over det. Registranter bør gå lidt op i det. Registratorer bør gå lidt mere op i det fordi de kan tabe penge hvis folk fortryder en registrering der ikke kan gennemføres her og nu.

Den egentlige lektie er muligvis ikke at DK Hostmaster burde indføre et redundant system. Som direktør Per Kølle har udtalt, har de ikke vurderet det rentabelt, og jeg ville måske heller ikke investere i redundans som direktør for DK Hostmaster. Lektien er nok at en lille spiller som DK Hostmaster kun kan sprede den slags investeringer over ét topdomæne, hvor et stort firma som Afilias har råd til den slags. Det er en potentiel fordel ved en stor udbyder, men kræver selvfølgelig at den store udbyder rent faktisk foretager disse investeringer. (Jeg aner ikke om Afilias’ konkurrenter er redundante i samme grad og hvor hurtigt de kan skifte ved et nedbrud.)