I opsummeringen lyder det, at 11 af dotDK’s 19 støtter bliver betegnet som vigtige af mindst 47 procent af de danske internetbrugere.

I undersøgelsen viser besvarelserne også, at støtten til DIFO’s 11 medlemmer også bliver betegnet som vigtige af 47 procent af de adspurgte. Det får DotDK til at konkludere, at parterne har lige stor opbakning i det danske internetsamfund.

Hvis undersøgelsen er udført korrekt (læs kommentarerne for en diskussion om hvorvidt det er tilfældet), er det nok tvivlsomt om dotDK’s konklusion om at parterne har “lige stor opbakning” er korrekt. Det er muligt at opbakningen til DIFO er større, men at internetsamfundet alligevel finder dotDK’s støtter “vigtige”. Hvilket jo er kriteriet fra udbuddet.

Jeg synes undersøgelsen er interessant og underbygger dotDK’s sag, men er ikke afgørende. Her er dog en kommentator som mener noget andet:

“Men resultaterne af sådan en undersøgelse er jo bare en hurtig måde at legitimere sin eksistensberettigelse, og dotDK kan ikke bevise noget som helst med den undersøgelse,” forklarer Christian Viktor Rasmussen.

Tydeligere kan det vist ikke siges…

Det er til gengæld en ret overdrevet udtalelse. Måske kan dotDK ikke afgøre sagen med den undersøgelse, men kan de virkelig ikke bevise noget? Om ikke andet har mindst 475 personer (47% af 1.012) udtalt at de finder dotDK’s støtter vigtige. Hvis man skal tro DIFO-tilhængere på diverse debatfora, er det et ret overvældende resultat.

de angiver jo selv at deres “eksistens” skyldes muligheden for indflydelse, hvor i de jo netop er interesserede i at dotDK vinder. Hvis ikke, så mister de jo deres raison d’être som forening.

På en måde har han fuldstændig ret, selvom jeg er helt uenig i hans konklusion. Det er jo lidt ligesom at finde det suspekt at et politisk parti støtter frie valg i et land, fordi det mister sin raison d’être hvis der ikke kommer valg.

En væsentlig fordel ved dotDK er netop at registranterne kan få indflydelse. Jeg tvivler på at vores forening får nogen særlig indflydelse med mindre nogen fra foreningen bliver valgt til bestyrelsen. Men registranterne som en helhed vil få mere indflydelse med dotDK som .dk-operatør.

Hvis det i stedet bliver DIFO der løber med tilladelsen, vil registranterne kun få begrænset mulighed for indflydelse. Som registrant har man (hvis man er enig i Andreas’s betragtning, hvilket jeg er) dermed et incitament til at støtte dotDK. Det gælder selvfølgelig kun så længe andre aspekter af dotDK’s bud er tilfredsstillende; måske synes man at shared registry er dårligt for registranterne og at dette opvejer andre hensyn.

Hvad skal man så mene om hvorvidt dotDK har “nok” opbakning? Jeg synes at kravet om opbakning er ret uklart. Det er dog tydeligt at der ikke er tale om en popularitetskonkurrence hvor der kræves “mere” opbakning (hvordan det så skal måles) end hvad DIFO har opnået. Hvorvidt dotDK har fået nok støtte er op til IT- og Telestyrelsen at vurdere. Personligt finder jeg ikke kriteriet udtrykt klart nok til at vurdere det.

Hej Guan,

Svaret er nok “alle nedenstående” Du får først oneliner-opsummeringen,
og derefter uddybende forklaringer. Den overordnede test er mentalt at
erstatte DIFO/dotDK med en vilkårlig anden service-leverandør, så man ser
mindre farvet på tingene.

Opsummering:
1) Garanti for 100 % forekommer utroværdigt i it-branchen
2) Uplanlagte driftstop tæller ikke nødvendigvis som nedetid; man
definerer sig ud af de 100 %.
3) Worst case: en nedetid på to døgn om året er tilsyneladende acceptabelt
og medfører ingen sanktioner eller påvirker for den sags skyld udsagnet om
en oppetid på 100 %.
4) Hvori består garantien, hvis aftalen ikke overholdes?

Uddybning:

1) Først helt grundlæggende, at nogen i it-branchen reklamerer med 100 %
oppetid.

Lad os glemme dotDK, DIFO, DK-Hostmaster, Afilias, .dk og alt andet i den
dur for et øjeblik.

Lad os så sige, at en tjenesteleverandør (gmail, xbox live, dating.dk, den
lokale counterstrike-server, netradio, etc.) påstår, at de har 100 %
oppetid.

For en person, som har været i it-branchen i mange år, er den første
indskydelse så “Det lyder da rigtigt godt!” eller “Det er utroværdigt at
garantere 100 % oppetid for noget som helst!”. For mit vedkommende var det
det sidste udsagn, som poppede op i hovedet.

2) Derudover synes jeg, det er lidt tal-fifleri, at man definerer sig ud
af de 100 %, ved at uplanlagt driftstop ikke tæller som nedetid.

Igen, hvis vi ser bort fra de aktuelle firmaer og foreninger, så lad os
igen lade som om, at denne definition kom fra en vilkårlig anden
serviceleverandør. Denne havde et uplanlagt driftstop i flere timer, og
insisterer stadigvæk på, at deres oppetid er 100 % (fordi uplanlagte
driftstop ikke er nedetid).

Er det en forklaring, man vil acceptere? Og giver det klarhed for
forbrugere, at en måned med fx 99,7 % oppetid kan blive registreret som
100 % oppetid?

Jeg kommer til at tænke på, da Oracle omkring 2002 slog sig op på, at
deres 9i Application Server var “UNBREAKABLE” og altså var et sikkert
produkt. Der blev naturligvis fundet en del sikkerhedshuller, som
Oracle-DBAs skulle patche. Her var nærmeste svar blot, at “UNBREAKABLE”
var et marketing-udtryk, og ikke refererede til en teknisk egenskab ved
produktet.

3) Hvis oppetiden er på 99,5 % på en så vital service, kan det stadigvæk
bare betragtes som normal procedure, uden at nogen har mulighed for at
skride ind.

Et worst case-scenario kan give 4 timers driftstop hver måned = 48 timer
på et år. Det svarer til to døgn. Og det vil stadigvæk være normal
procedure, uden at nogen instans udefra er i stand til at kræve
forbedringer.

4) Det giver ingen mening at garantere noget uden en garanti.

Det omfatter så et løfte om at tingene fungerer i henhold til aftalen, og
for at dette ikke skal være et konsekvensfrit løfte (eller, med et grovere
ordvalg, et tomt løfte), skal der tilsvarende være en ordning, hvis det
lovede ikke overholdes.

Det kunne være en bod, kompensation, ophævelse af aftalen eller lignende.

Det er så op til en selv, om man overhovedet vil udstede garantier. Men
hvis man udsteder garantier, så skal de naturligvis overholdes.

Jeg håber, at dette afklarer min skepsis ved den fremlagte garanti.

Du er velkommen til at bruge ovenståede, hvis du vil poste, forwarde, etc.
hele eller dele af teksten.

- Peter Brodersen

Holdningsoplægget forklarer allerede hvorfor vi støtter shared registry, som vi forbinder med konkurrence og valgfrihed for registranterne. Det spørgsmål der er rejst i debatten er snarere: Hvad får registratorerne ud af shared registry-modellen? Og er shared registry-modellen til skade for nogle grupper af registranter, selvom vi mener at registranterne samlet set bør støtte den?

Læs videre efter hoppet. Advarsel: Dette indlæg er alt for langt.

Fordi vi er en registrantforening, er det måske ikke produktivt at bruge at for meget tid på at overveje hvad modellen betyder for registratorerne, hvis det ikke har nogen effekt på registranter. Det er dog altid nyttigt at forstå .dk-udbuddet i detaljer.

Mit umiddelbare bud er at nogle registratorer vil tjene penge på shared registry i .dk-domænet, mens det vil være skidt for andre registratorer.

Med dotDK’s variant af shared registry-modellen skal registranterne naturligvis vælge en registrator og i fremtiden betale domæneafgiften til registratoren. Registrator bliver nødt til at tjene penge på det, ellers ville de ikke være i branchen, eller undgå at tabe alt for mange penge. For eksempel er GratisDNS.dk en ret populær registrator og jeg forudser at mange brugere af Peter Larsens DNS-tjeneste også vil vælge ham som registrator. Hans fortjeneste vil måske ikke være så overvældende som Asbjørn Sloth Tønnesen forudsiger, men jeg tror at han alt andet lige vil tjene nogle penge på shared registry-modellen. (Hvis ikke, og er hans kunder ikke villige til at betale højere priser, vil han nok ikke fortsætte med at udbyde .dk-domæner ret længe.)

Webhoteller

Mange store registratorer er knyttet webhoteller. Jeg er ikke storkunde hos webhoteller, men mit indtryk er at en del webhoteller krydssubsidierer domæneafgift fra deres omsætning for hosting, således at man får domænet til kostpris, eller lidt under. Så vidt jeg kan se tilbyder DanDomain registrering af .dk-domæne til kostpris (45 kr inkl. moms) hvis man samtidig opretter webhotel. One.com tager 75 kr inkl. moms, hvilket ikke er kostpris, men billigere priserne for DanDomain eller GratisDNS.

Nogle webhoteller har højere priser på domænenavne, men det er typisk ikke de billigste discount webhoteller. 

Der er også en tendens til at mange registratorer, både “standalone” og webhoteller, tilbyder billige domæner i deres hjemmemarked, og tager højere priser uden for hjemmemarkedet. Danske registratorer har således ret billige priser på .dk, men tager måske overpris for ikke-.dk-domæner. På samme måde har britiske registratorer typisk billige .co.uk-domæner, og måske også for .com eller .eu, men tager en høj pris for fx. .dk. Amerikanske udbydere er billigst indenfor .com/.net/.org og dyrere på andre tld’er. Det gælder uanset om man regner med eller uden moms.

Det er helt oplagt for et typisk discount webhotel at implementere EPP og integrere med dotDK/Afilias fuldt ud. På den måde kan de tilbyde øjeblikkelige oprettelser af webhotel så man kan komme igang med det samme. Mit bud er at et typisk discount webhotel ikke tjener ret mange penge på selve domænedelen af deres omsætning, fordi ligevægten på det marked er præget af at domænenavnet er “gratis”. Hvis de ikke allerede har implementeret EPP, skal de bruge ressourcer på det, og kan på grund af konkurrencesituationen på det marked ikke tjene ret meget på domænenavne. Til gengæld får de et bedre produkt og kan måske tjene mere på webhotellet.

Danske webhoteller der klarer overgangen godt, vil kunne tjene på shared registry-modellen, men at der også er en vis usikkerhed. Hvis et webhotel fungerer dårligt som registrator (måske fordi de ikke har så stor erfaring fra andre topdomæner og EPP), således at integrationen eller noget andet går galt, kan de ikke bare miste de få kroner de tjener på domænenavne. En dårlig kundeoplevelse med domænedelen kan nemlig også føre til at kunden helt forlader firmaet og også flytter hostingdelen over til en anden leverandør.

Webhoteller kan evt. reducere risikoen ved at udlicitere de tekniske dele af domæneadministrationen til en leverandør á la OpenSRS eller SRSplus, hvilket de måske allerede gør for ikke-.dk-domæner. Forholdsvis få danske webhoteller er ICANN-akkrediterede.

“Tilfældige registratorer”

I dag findes der mange godkendte registratorer der måske ikke håndterer ret mange registreringer. Det skyldes at de i DK Hostmasters sole registry-model i princippet bare er forhandlere for DK Hostmaster: Der skal forholdsvis lidt teknisk integration til for at sælge .dk-domæner. Det kan endda gøres manuelt med DK Hostmasters email-system. For disse registratorer vil dotDK være lidt af en omvæltning.

Hvis man klikker på listen over godkendte .dk-registratorer og klikker videre på registratorernes hjemmesider, er det tydeligt at mange af dem ikke er ret aktive på markedet for .dk-domæner. De sælger sandsynligvis bare domæner hvis en kunde tilfældigvis skulle have brug for det. En god prøve for om en registrator er hvad jeg kalder “tilfældig”, er om de har et online registreringssystem. Ud af en ikke ret tilfældig stikprøve på 5 firmaer, er det kun 2 der har sådan et system. (Det er ikke en ret videnskabelig undersøgelse fordi nogle af dem måske udbyder domænenavne på et andet site.)

Sådanne tilfældige registratorer kan umuligt tjene ret meget på domæner. Efter indførelsen af et shared registry-system, kan de sandsynligvis ikke fortsætte på denne måde. De skal enten holde op med at være registrator eller gå over til en OpenSRS/SRSplus-lignende udbyder. Men fordi de i forvejen ikke tjener meget på domænenavne, tror jeg ikke shared registry vil påvirke dem ret meget.

Registranterne

Registranternes fordele ved shared registry vil udmønte sig i to områder: Et større antal udbydere (større end 1) vil føre til valgfrihed, så kunden kan få præcis det produkt han ønsker. Konkurrence mellem udbyderne, hvis der altså eksisterer konkurrence, vil sikre at priserne holdes så lavt som muligt. Hvis man skal identificere de registrantgrupper der ikke vil få gavn af shared registry, hander det derfor om at finde registranter der kommer til at betale mere for det samme eller et dårligere produkt, eller som ikke får noget ud af den øgede valgfrihed.

(En lille sidekommentar: Nogle deltagere i debatten mener at hvis bare DK Hostmaster forbedrer sin service, hvilket der måske er udsigt til med den forbedrede governance i DIFO 2.0, så er det ikke længere nødvendigt med valgfrihed. Det er jeg helt uenig i. Hvis nu DK Hostmaster tilpasser alle deres systemer, processer og produkter så jeg personligt er 100% tilfreds, er der sandsynligvis en anden registrant som bliver utilfreds. Fx. alle dem der lovpriser DK Hostmasters nuværende service, eller dem der mener at alle registranter bør tvinges til at modtage rudekuverter. Verdens bedste sole registry er klart bedre end et dårligt shared registry, men jeg mener stadig at registeret, der nødvendigvis må have et monopol, bør tilbyde et minimalt produkt, og at resten skal leveres af registratorerne.)

En kunde der i dag betaler 300 kr. for at registrere et .dk-domæne i forbindelse med oprettelsen af et webhotel eller et fancy CMS-system vil sandsynligvis beholde den pågældende leverandør som registrator i fremtiden. Det er meget muligt at denne kunde vil fortsætte med at betale flere hundrede kroner for et produkt der kan fås meget billigere andre steder. Kunden vil måske spare lidt penge på den administrative side fordi man ikke forvirres af at være kunde hos både registratoren og DK Hostmaster, og fordi bogholderiet kun skal behandle én regning.

Disse kunder kommer nok til at betale mere under dotDK, men de er sikkert også ligeglade. Jeg vil sammenligne det med folk der stadig bruger TDC Mobiltid, det dyreste mobilabonnement på markedet, bruger TDC til at ringe til udlandet fra en fastnettelefon, eller altid flyver med SAS uden af undersøge priserne. Liberaliseringen af telemarkedet gjorde ikke meget for ligeglade kunder. På samme måde vil ligeglade registranter ikke få stor gavn af shared registry, med mindre de hører op med at være ligeglade.

Til gengæld tror jeg ikke at mindre sofistikerede registranter er i denne kategori. Jeg tolker disse registranter som folk der køber domænenavn i forbindelse med et webhotel, eller som bare køber et domænenavn for at reservere det. De forstår måske ikke de tekniske detaljer i HTML, domænenavne og redemption grace period, men de forstår vel at kunne sammenligne en oprettelsespris og en årlig afgift. De vil shoppe rundt efter et billigt domænenavn eller webhosting, eller benytte sig af prissammenligninger.

Den samme type kunde vil under normale omstændigheder også få gavn af kun at være kunde hos én leverandør. De vil ikke blive forvirret af pludselig at få et brev og opkrævning fra det mærkelige firma “DK Hostmaster”. De får kun én regning fra deres oprindelige leverandør, således at shared registry er et egentligt “enstrenget system”.

Hvad hvis man vil flytte webhotel og registrator? Kan sådanne kunder finde ud af authcode og den slags? Sådan en flytning er i forvejen lidt nørdet. Hvis man ser bort fra selve flytningen af sitet med FTP eller lignende, skal man enten skifte DNS records eller gennemføre DK Hostmasters redelegeringsproces. Måske vil nogle kunder finde dotDK’s tilsvarende forløb en smule mere kompliceret fordi der er en authcode, men jeg tror stadig at besværet er i samme størrelsesorden.

Argumentet må være lettere for mere sofistikerede registranter. Hvis de ønsker et minimalt produkt til en minimal pris, i stil med det produkt DK Hostmaster leverer i dag, kan de få det, hos GratisDNS eller andre udbydere. (Det kan ikke være svært at levere samme niveau af telefonsupport, når man tænker på kvaliteten af DK Hostmasters telefonsupport. Til gengæld bliver det svært at emulere DK Hostmasters mærkelige faktureringsforløb.) De kan også betale mere for et bedre produkt, fx et bedre webinterface, samling af et stort antal tld’er, eller bedre beskyttelse og overvågning. De fleste kritikere af shared registry har ikke fokuseret på “nørderne”, så det vil jeg heller ikke.

Hvad med kunder hos et webhotel med lidt højere priser for både hosting og domænenavne? Et godt eksempel kunne være det danske webhotel Gigahost, hvor man bliver tilbudt et ubegrænset antal domænenavne og email-adresser, samt fri trafik. Man behøver ikke at have domæneregistreringen hos Gigahost, og de reklamerer ikke ligefrem med muligheden, men hvis man vælger det, betaler man 123,75 kr for de fleste tld’er og 200 kr for .eu (inkl. moms). Der ser altså ikke ud til at være noget krydssubsidie fra hosting til domænet.

En Gigahost-kunde der betaler dem 123,75 kr om året for et .com-domæne, betaler i virkeligheden lidt ekstra for domænenavnet for at undgå at skulle være kunde to forskellige steder: Gigahost og en (billigere) registrator. Sådan en kunde vil sandsynligvis vælge at betale 123,75 kr om året, eller hvad det nu kommer til at koste, for at have .dk-domænet hos Gigahost. Han eller hun kommer altså til at betale mere med dotDK’s shared registry-model, men får lov til kun at være kunde ét sted.

Prisen på udlandsopkald

Det var nok en mærkelig overskrift. Lad mig forklare. I Danmark har vi ret god konkurrence på mobilmarkedet, hvilket udmønter sig i lave og gennemskuelige minutpriser. (Udviklingen med minuttaksering er dog bekymrende.) Men prisen for udlandsopkald, især modtagelse af opkald i udlandet, er så høj at EU har fundet det nødvendigt at regulere den pris. Hvordan hænger det sammen?

En del af årsagen er at det selv med MVNO-modellen bare er sværere at skabe konkurrence på roamingmarkedet. Det forudsætter nemlig en effektiv konkurrence på to forskellige markeder. Lebara, et mobilselskab der tilbyder billige opkald til udlandet, bruger stadig Sonofons listepriser for roaming i udlandet. En forudsætning for at shared registry er til gavn for kunderne er naturligvis en effektiv konkurrence; jeg har tidligere redegjort for årsagerne til at konkurrencen netop vil være effektiv på domænemarkedet.

Men forklaringen ligger også i kundernes adfærd. De fleste kunder bruger sjældent mobiltelefonen i udlandet og er derfor ikke ret opmærksomme på roamingpriser. Det er måske helt rationelt ikke at bruge tid og energi på at vurdere priser på ekstraydelser man sjældent benytter sig af. Derfor kan kunden nemmere blive snydt når han rent faktisk bruger de ydelser. Det drejer sig ikke kun om udlandsopkald, men fx. mobilselskabernes afgift i måneder med for lav aktivitet.

Meget få registratorer har den slags overraskende ekstragebyrer fordi det bare er for lusket. Go Daddy er kendt for deres tvivlsomme forretningsskik, men de fleste klager over com/net/org registratorer handler om besvær med at flytte domænet væk og ikke diverse gebyrer, eller andre af Mads Bryde Andersens klagepunkter, som fx. fejl i opdatering af whois-oplysninger. (Med muligheden for at få udleveret authcode direkte fra dotDK, vil registratoren ikke kunne gøre noget for at forhindre en overførsel.) Hvis der rent faktisk kommer den slags gebyrer, kan det være nødvendigt at regulere området, ligesom det er sket med roamingpriser. Men det er tvivlsomt om regulering af “normale” detailpriser (1. og 2. års afgift) er nødvendig.

Jeg har tidligere skrevet at et fokus på regulering af detailpriser er forfejlet og at man bør fokusere på engrosprisen fra registeret. Engrospriser fra leverandører som TDC, og ikke de enkelte udbyderes detalpriser, har i øvrigt også været de mest regulerede på det danske telemarked, fordi de i kombination med konkurrencesituationen er så afgørende for detailpriserne. Et fokus på engrosprisen, der betales af registratoren, betyder altså ikke at vi kun taler registratorernes sag, ligesom det vil være helt legitimt at en forening af telekunder fokuserer på reguleringen af TDC’s engrospriser.

Sådan en forening skal selvfølgelig også kigge omhyggeligt på de enkelte teleselskabers forretningsskik, på telekundernes uforudsete ekstraudgifter, og især på konkurrencen på detailmarkedet. Heldigvis er de ikke så udbredte på domæneområdet, og heldigvis har de danske myndigheder gode muligheder for at regulere den slags.

Klager

Peter Brodersen har tidligere, i forbindelse med udsagnet om at Foreningen af Danske Domæneregistranter åbenbart vil fokusere på registratorernes interesser, skrevet at vi ikke vil varetage en registrants interesser hvis han eller hun vil klage over en registrator. Nu ved jeg ikke om vi har ressourcer til at gå ind i alt for mange enkeltsager, men foreningen bør helt klart have en officiel holdning til spørgsmålet om klager over registratorer. Holdningsoplægget er skrevet i juli 2008 og handler primært om emner der relaterer sig til .dk-udbuddet. Det udbud er da også det vigtigste spørgsmål i .dk-debatten for tiden. Anklager om at vi har fokuseret for meget på udbuddet preller helt af på mig.

Medlemmerne bør debattere spørgsmålet. Jeg er ikke overbevist om at dotDK skal fungere som klageorgan overfor registratorer. dotDK skal selvfølgelig udlevere authcodes til registranter og hjælpe med praktiske ting, men det er tvivlsomt om dotDK er bedst rustet til at behandle klager over fx. fakturering eller vildledende markedsføring.

dotDK bør føre statistik over klager, således at registratorer der gentagne gange tilsidesætter regler eller god praksis kan suspenderes eller afakkrediteres. Vi har allerede et system til at håndtere forbrugerklager i Danmark og et andet system til både forbrugersager og sager mellem virksomheder. Det er ikke åbenlyst at domænemarkedet skal have et radikalt anderledes system.

Hvis de eksisterende systemer viser sig at være utilstrækkelige, kan man se på om Klagenævnet for Domænenavne kan udvides til at også at omfatte klager over registratorer. Eller man kunne nedsætte et specialiseret klagenævn, som det der eksisterer for teleklager. Det har den fordel at også udenlandske registranter i praksis vil kunne klage over alle .dk-registratorer.

I den nuværende sole registry-model har registratorerne begrænsede muligheder for dårlig adfærd. Det værste jeg kan komme på er hvis registratoren indsætter sig selv, og ikke kunden, som registrant. Jeg ville være meget betænkelig hvis DK Hostmaster uden videre kan ændre den registrering. Er nogen klar over hvordan sådanne sager håndteres i dag?

Helhedsvurdering

Dette indlæg har primært handlet om sole registry vs. shared registry-modellen. Hvis nu du ikke er overbevist af argumenterne her og i andre indlæg på bloggen, og stadig mener at sole registry-modellen er at foretrække eller at du selv får lavere priser med DK Hostmaster, betyder det ikke nødvendigvis at du bare bør støtte DIFO. Det bør du kun gøre hvis du mener at DIFO også har en fordel på andre relevante områder eller hvis du mener at konkurrencemodellen er altafgørende for valget af en registeroperatør.

Du bør for eksempel også overveje at registranter vil få direkte indflydelse på dotDK med 3 ud af 13 bestyrelsesmedlemmer, noget som ikke er tilfældet for DIFO, og at der vil ske en væsentlig afbureaukratisering af .dk. Hvis du er DNS-nørd, kan du glæde dig over en afskaffelse af navneservergodkendelse og kravet om at give AXFR-adgang til DK Hostmaster.

Hvis du mener at sammenligningen på alle de relevante områder falder ud til DIFO’s fordel, bør du naturligvis støtte DIFO. Et fokus på sole registry vs. shared registry alene er helt legitimt, men man bør bare være opmærksom på at valget af registerforvalter har andre konsekvenser.

Læs videre efter hoppet.

I den forbindelse understreger han:

Der er ingen, hvis virksomheder eller organisationer modtager modtager konsulenthonorarer, administrationstilskud, lejeindtægter eller lignende fra DIFO eller DK-Hostmaster A/S.

Jeg tror ikke nogen har forestillet sig at bestyrelsesmedlemmer direkte modtager penge fra DIFO eller DK Hostmaster. Men det kunne være rart at få klargjort medlemmernes økonomiske interesser, lidt i denne stil, men måske mindre omfattende. Det kunne også være rart at få skåret ud i pap præcis hvem de repræsenterer.

Listen over bestyrelsesmedlemmer:

• Mads Bryde Andersen (formand) - professor, dr.jur.
• Allan Christiansen (næstformand) - adm. direktør, Telmore
• Agnete Sigurd - cand.jur., Forbrugerrådet
• Janne Glæsel – advokat, Gorissen Federspiel Kierkegaard
• Niels Zibrandtsen - adm. direktør, GlobalConnect A/S
• Martin von Haller Grønbæk – advokat, Bender von Haller Dragsted
• Per Palmkvist Knudsen – it-direktør, JP/Politikens Hus
• Peter Bredgaard – adm. direktør Unwire ApS
• Tom Toksverd – branchedirektør ITEK, Dansk Industri

Mads Bryde Andersen har sandsynligvis ikke nogen særlige økonomiske interesser og er nok valgt som uafhængigt medlem af bestyrelsen — er det bekræftet? Det er vel åbenlyst at Agnete Sigurd repræsenterer Forbrugerrådet og at Tom Toksverd repræsenterer ITEK. Men ellers er ingen af de andre nævnte navne efter kommaet medlemmer af DIFO.

Vi har tidligere fået at vide at Martin er valgt på indstilling af FDIH og at Per Palmkvist Knudsen er valgt på indstilling af DHS. Det fremgår af diverse årsrapporter at Janne Glæsel skal repræsentere “almindelige brugere”.

Hvert bestyrelsesmedlem modtager formodentlig en aflønning af arbejdsgiveren, og nogle af arbejdsgiverne er åbenlyst spillere på det danske marked for internetrelaterede ydelser. Er GlobalConnect, Unwire eller Telmore også registratorer og dermed i stand til at repræsentere denne vigtige gruppe? (Tilsyneladende ikke, men de gemmer sig måske under koncernrelaterede virksomheder.) Sidder nogen af medlemmerne også i bestyrelser for registratorer eller større registranter? Er de selv .dk-registranter?

Hvem har udpeget Allan Christansen? Hvem har udpeget Niels Zibrandtsen? Hvem har udpeget Peter Bredgaard?

Hvilken proces blev brugt internt i DIFO-medlemsforeningerne til at udpege bestyrelsesmedlemmerne? Er det sket i bestyrelsen eller i en generalforsamling? Var der kampvalg? Jeg bør selvfølgelig ikke blande mig for meget i den interne styrelse i fx. FDIH eller Forbrugerrådet, men spørgsmålet er relevant fordi disse foreninger er registranternes eneste adgang til indflydelse.

Det er den slags oplysninger vi havde i tankerne da kravet om “åbenhed om valg til bestyrelsen” blev formuleret.

(Med risiko for en ny anklage om at være talehorn for registratorerne, vil jeg desuden påpege at der tilsyneladende ikke sidder en eneste repræsentant for en registrator i DIFO-bestyrelsen.)

Martin kommer også med nogle opfordringer til bestemte former for åbenhed hos dotDK og Afilias. Jeg vil kort kommentere nogle af dem:

For det første opfordres hermed Afilias til at oplyse, hvad bestyrelsesmedlemmer i Afilias og/eller det forventede stiftede driftsselskab i Danmark, vil blive betalt direkte eller indirekte for deres deltagelse i de respektive bestyrelser her.

Jeg mener det er fuldstændig irrelevant hvad bestyrelsesmedlemmer i Afilias modtager i løn. Det vigtige er hvad dotDK (forening og selskab) kommer til at betale for ydelserne.

Hvis driftsselskabet ender med at have en bestyrelse, vil det være helt relevant at sådanne oplysninger lægges frem.

Jeg ved ikke hvilken relevans det har at driftsydelserne tidligere er blevet leveret af DK Hostmaster. Udlicitering af tekniske funktioner er en helt normal ting. Kunder skal bekymre sig om prisen og kvaliteten af ydelsen. Per Palmkvists betragtninger om outsourcing er meget relevante. Men ikke engang Per har påstået at en outsourcing-kunde hos fx. IBM skal have indsigt i IBM-bestyrelsens aflønning, selvom der er tale om funktioner der tidligere har ligget “i huset”.

For det andet opfordres initiativtagerne til dotDK at oplyse, hvilke fordele af økonomisk karakter, som de forventer at få ved deltagelsen i arbejdet med etablering og videre drift af dotDK. Her tænker jeg på direkte og indirekte økonomiske fordele i form af bestyrelseshonorar, men også i form af andre aftaler med Afilias eller personer og selskaber, som har relation til Afilias.

Det er en god opfordring. Svaret er sandsynligvis “ingen”, men lad os få det bekræftet.

Martin tilføjer: “Initiativtagerne bør redegøre for deres økonomiske incitamenter som minimum i det omfang, som jeg har gjort foroven.” Martin har været væsentlig mere åben omkring det end andre DIFO-bestyrelsesmedlemmer. Bravo. Ellers har kun Per Palmkvist Knudsen udpeget det DIFO-medlem, der har indstillet ham til bestyrelsen.

For det tredje opfordres initiativtagerne til at fortælle, hvorledes de forventer, at bestyrelsen i foreningen dotDK skal aflønnes for sit arbejde først og fremmest i relation til eventuelle bestyrelseshonorar.

Rigtig god idé. Selvom det ikke er vedtaget endnu, må initiativtagerne have nogle forestillinger om det, i hvert fald til hvad de vil anbefale.

Min umiddelbare tanke er at almindelige bestyrelsesmedlemmer skal modtage et forholdsvis lavt honorar. dotDK skal tilstræbe at nyde en højere grad af legitimitet end DIFO, men skal også fremstå mere legitime.

Endelig ville det for det fjerde være hensigtsmæssigt, hvis offentligheden fik kendskab til de økonomiske forhold mellem dotDK og Afilias. Hvad har Afilias betalt i forbindelse med udbudsprocessen til IT- og Telestyrelsen, for advokatbistand, til kommunikationsrådgiver og til andre konsulenter? Hvorledes forventer Afilias at få disse udgifter betalt? Kommer dette til at ske ved direkte eller indirekte betalinger fra dotDK?

Flere har tidligere kritiseret udbudsprocessen for sammenkoblingen mellem den forening der skal varetage den “politiske” funktion og driftsselskabet og jeg er helt enig i den kritik. DIFO kan ikke i praksis slippe af med DK Hostmaster og på samme måde kan dotDK ikke i praksis slippe af med Afilias.

Hvis dotDK/Afilias ender med at få udstedt tilladelsen, og internetsamfundet om 4-5 år er vildt utilfreds med Afilias og ønsker en anden teknisk leverandør, forudser jeg at det bliver nødvendigt at stifte et nyt alternativ til dotDK i samarbejde med en ny teknisk leverandør. Måske VeriSign eller Neustar, eller hvem der måtte være på markedet til den tid. Det hele er domænelovens skyld. Og os der ikke nærlæste den lov da den var til høring.

I Australien har de i øvrigt en bedre model, som jeg tidligere har nævnt. Foreningen auDA blev udpeget som administrator. (Læs mere.) auDA gennemførte så et udbud af den tekniske funktion, der blev vundet af AusRegistry. Jeg aner ikke hvor godt .au ellers fungerer, og om AusRegistry er gode til at drive register, men jeg bifalder selve modellen.

Det er nok hensigtsmæssigt at få detaljer om det økonomiske forhold, men uanset hvad svaret er, vil i hvert fald en væsentlig del af udgifterne naturligvis blive betalt direkte eller indirekte af dotDK. De nærmere økonomiske forhold er efter min mening blot regnskabstekniske detaljer. (Måske ikke alle udgifterne, men den præcise andel vil være svær at opgøre. Nørdet økonomforklaring: Afilias skal æde nogle af udgifterne hvis de er udsat for prisdisciplin i det internationale cctld-marked for så vidt angår kunder der ikke behøver et .dk. Afilias vil måske bruge .dk som loss-leader for at få andre cctld-kontrakter. Osv.)

Men ingen bør være i tvivl om at udbudsprocessen har kostet penge. Hvis DIFO vinder, skal konsulentregningen på 5,5 mio. kr. jo stadig betales, om det så er af DIFO eller skatteyderne. Jeg tror ikke nogen har forestillet sig at udbuddet var gratis.

Personligt ville jeg måske foretrække at alle udgifterne blev betalt direkte af dotDK. På den måde er der et lille håb om at en eventuel udskiftning af Afilias om 6 år uden at dotDK skal udskiftes.

Navneservergebyret er nu fjernet, men man skal stadig have godkendt navneserver og åbne for AXFR. Det betyder et 3-siders dokument der skal printes ud, underskrives, og faxes til DK Hostmaster. (Tip: Scan din underskrift ind og brug en online fax service. Photoshop eller Illustrator kan bruges til at indsætte underskriften i en PDF-fil.)

Men hvad er den egentlige årsag til det? Jeg spurgte Martin von Haller om årsagen, som sendte beskeden videre Per Kølle og Robert Martin-Legene fra DK Hostmaster. Han forklarer:

Læs videre efter hoppet.

I over 10 år har vi og mange andre prædiket for at man ikke blander sine rekursive og autoritative navneservere på samme adresse. At det overhovedet er muligt, må være endnu en designfejl i DNS. Resolveren burde simpelthen have ligget på et andet portnummer.

Når ISPere er lidt for rappe i vendingen, evt pga manglende resourcer (penge? manglende indsigt i problemet?), så blander de disse to navneserverfunktioner sammen.

Dvs kunde.dk bliver sat op på deres ns.isp.dk. Det er desuden den samme navneserver som de udleverer til deres ADSL-kunder.

Det er jo egentlig også dumt hvis resolveren virkelig skal HELT til TLDets navneservere for at blive henvist til en maskine som står lige ved siden af.

Problemet er, at det kræver en perfekt arbejdsrutine når et domænenavn bliver flyttet væk. Det er også derfor vi sender mails til navneserveransvarlige, når vi suspenderer et domænenavn og delegerer væk fra dem. Så kan de nedtage navneservice. Desværre sker det sjældent selv om vi sender denne mail. Og ofte opdager kunden det ikke engang. Men i de tilfælde hvor kunden opdager det, skal det ikke være muligt for ISPen at ikke nedtage DNS blot fordi han vil holde registranten som gidsel.

Ved at kræve navneserverkontrakt, kan vi “slukke” for navneserveren som pressionsmiddel mod ISP’en. På den måde varetager vi registrantens interesser.

Ifælge Roberts statistik sker denne sammenblanding potentielt i mindst 33% af .dk-navneserverne.

Jeg sendte nogle afklarende spørgsmål, bl.a.:

Er det korrekt forstået at problemet med nedtagning er størst når der findes ISP’er som både har mange hostingkunder og mange kunder til internetadgang? (*og* kun har én navneserver) Jeg formoder at problemet er meget lille hvis fx. one.com’s navneserver er sat forkert op, mens det er meget større hvis det er tilfældet for TDC? (forudsat at TDC har en del hostingkunder)

Per Kølle:

Ja, det er min forståelse af problemstillingen. Robert kan, når hans ferie er slut, sikkert uddybe nærmere.

Mig:

Er alt dette her et stort problem? Har sanktionsmuligheden rent faktisk været brugt? I hvor stort omfang?

Per Kølle:

Spørgsmålet er ikke, om det er et s[t]ort problem, men nærmere om det er et potentielt problem. Og det er det i vore øjne. Fjernelse af navneserver har været brugt en gang, og i en del tilfælde har “truslen” fra vor side fået den navneserveransvarlige til at gøre, som der bliver bedt om.

Det var måske dårligt formuleret af mig. Jeg mente noget i retning af: Hvis man ikke havde den sanktionsmulighed, hvor stort ville problemet så være? Eller: Er det et potentielt stort problem?

Jeg er stadig skeptisk overfor navneservergodkendelsen fordi det lægger en ret stor byde på registranterne. Min skepsis er tredelt: For det første er jeg ikke sikker på at problemet virkelig er så stort, eftersom man ikke har fundet det nødvendigt at kræve en så omfattende godkendelse af navneservere eller zonekontakt i andre tld’er. For det andet er jeg ikke sikker på at navneservergodkendelse er den bedste løsning når man tænker på byrden for registranter. For det tredje er jeg ikke sikker på at det bør være DK Hostmasters opgave at håndhæve denne slags regler.

Korrekt konfigurerede navneservere er selvfølgelig i registranternes interesse, som Robert mener bliver varetaget med godkendelsesproceduren, men enkle og ubureaukratiske processer er altså også i registranternes interesse.

Registranter har en masse interesser der ikke bliver varetaget af DK Hostmaster, netop fordi DK Hostmaster kun bør beskæftige sig med domænenavne og ikke løse alle mulige andre problemer. Jeg forventer ikke at DK Hostmaster sikrer min computer mod virus, sørger for kortere køer i supermarkedet, eller skaber medvind på cykelstierne, uanset om det så er i registranternes interesse.

DIFO skriver fx. i sit bud på .dk:

Siden etableringen af DIFO har DIFO’s bestyrelse ønsket at sikre en teknisk driftsstabilitet og sikkerhed om domæneadministrationen. Organisationerne har ikke ønsket at give DIFO mandat til at føre politik inden for andre områder af internetanvendelsen. 

Derfor har DIFO på et tidligt tidspunkt f.eks. afvist at spille en rolle i de bestræbelser, der er gjort for at udvikle grundlaget for sikker e-handel i Danmark. Selv på områder, der har at gøre med administration af domænenavne, har DIFO valgt at føre en lav politisk profil. Det gjorde man f.eks. i drøftelserne forud for etableringen af det europæiske top level domæne .eu og i den debat, der fandt sted forud for det ”World Summit on the Information Society”, der fandt sted i Tunis i 2005, og hvor problemstillingen om USA’s kontrol over DNS-rodserveren blev drøftet indgående.

Som det er beskrevet i foreningens holdningsoplæg, finder vi det ikke tilstrækkeligt at reguleringen blot handler om domænenavne og at der er tale om et potentielt problem, når der overvejes belastende forhåndsregulering. Det er også vigtigt om problemet har et stort omfang og om der findes andre løsninger på problemet. Det kunne være en juridisk løsning hvor man skriver ind i registrantens aftale med DIFO at delegeringen kan fjernes hvis navneserveren ikke er korrekt konfigureret, og altså giver registranten ansvaret, som det er tilfældet i de fleste tld’er. Man kan også bare ignorere problemet hvis man finder at det ikke har tilstrækkeligt at gøre med DK Hostmaster, eller ikke er stort nok.

Tilføjelse: Hvis du har oplevet praktiske problemer med at en udbyder har været for sløve til eller nægtet at fjerne dit domæne fra deres navneservere, er du meget velkommen til at skrive en kort kommentar om det her. Hvis der kommer et tilstrækkeligt antal skrækhistorier, kan det måske ændre min og andres holdning til spørgsmålet.

Hvad jeg ville have svaret:

Intet forhindrer en udenlandsk person i at registrere et .dk-domæne i dag. Det er helt tilladt under DIFO’s regler.

Der kan være mange gode grunde til at registrere et cctld. Nogle har en betydning på et andet sprog, fx. .it eller .me. Mange firmaer prøver at registrere i så mange topdomæner som muligt for at sikre rettigheder. Under .com-bølgen var det populært for danske aktieselskaber at registrere under .as (Amerikansk Samoa), så webbureaet Radiator A/S hørte hjemme under radiator.as.

Det er op til det enkelte land at fastsætte en politik for hvem der kan blive registranter. Nogle lande tillader stort set hvem som helst at registrere (.dk), andre kræver en tilstedeværelse i landet (.us), og nogle er meget restriktive: Kun norsk indregistrerede firmaer (og altså ikke privatpersoner) kan registrere et .no.

Forbrugerrådet er et af 9 medlemmer af DIFO, den nuværende forvalter af .dk. Mange af medlemmerne har en tvivlsom tilknytning til internetsamfundet. Det koster 320 kr om året at være medlem af Forbrugerrådet.

Jeg kunne ikke umiddelbart finde nogen henvisning til bilaget i selve teksten, men Peter Makholm har et bud på forklaringen:

Jeg *tror* at formålet er diskret at mistænkliggøre foreningen som DIFO-fjendsk. Men i så fald mener jeg at netop det udsnit er forfejlet. Det er efter min mening meget relevant at skabe debat om hvorvidt Forbrugerrådet de facto er en god repræsentant for forbrugerne i denne sammenhæng uanset om man er for eller imod at DIFO/DK-Hostmaster skal have administrationen.

Jeg er helt enig.

Nå, men jeg googlede lidt rundt efter Group NBT og fandt ud af at de også ejer en discountregistrator, Easily.co.uk. Denne registrator tager £7,19 + moms for 2 års registrering af et .co.uk domæne. Med dansk moms svarer det til 41,62 kr (under DK Hostmasters pris på 45 kr), et prisniveau som Per Palmkvist Knudsen har kaldt bemærkelsesværdigt og sjældent.

Det er stadig ligegyldigt om Group NBT kontrollerer Afilias og om de er placeret i Irland eller Mordor. Det er dog bemærkelsesværdigt at Group NBT’s egen billige registrator udelukkes fra Niels Zibrandtsens prisundersøgelse.

Niels skriver på “rapportens” side 11 om detailpriserne for .dk-domæner:

Priserne vil gå ”Free Float”, og der vil ske prisstigninger som ITST kun kan regulere via detail priser kompliceres ved at Group NBT er registreret i Dublin og mange af registranterne er udenlandske og er reguleret af udenlandske regelsæt.

Det er højst tvivlsomt hvad Group NBT, der i øvrigt ejer omkring 0% af aktierne i Afilias, har at gøre med sagen. Åbenbart kun at deres COO, Jonathan Robinson, der har tidligere har siddet i bestyrelsen for både Nominet UK og CORE, sidder i bestyrelsen for Afilias. Det fremgår i hvert fald ikke klart i Niels’ “rapport”.

Men Niels rejser et legitimt spørgsmål og et andet spørgsmål af tvivlsom legitimitet:

Læs videre efter hoppet

1. Er det nødvendigt for IT- og Telestyrelsen eller andre at regulere detailpriserne for .dk-domænenavne?
2. Vil en eventuel regulering af detailpriser blive kompliceret af at et firma associeret med Afilias er reguleret i Dublin?

Jeg mener ikke at en sådan regulering er nødvendig. Den er ikke nødvendig i dag på det uregulerede marked for førstegangsregistreringer af .dk-domænenavne, hvor man kan støde på ret høje priser, og den ser ikke ud til at være nødvendig for fornyelser i en shared registry-model. Men hvis det viser sig at være nødvendigt, tror jeg at IT- og Telestyrelsen ville elske at gå ind i det.

Hvad vil der ske hvis en eller flere registratorer begynder at tage meget høje priser for domænenavne, herunder fornyelse? Det kommer naturligvis an på konkurrencesituationen. Hvis der er et egentligt monopol, er det meget bekymrende fordi kunderne ikke gå andre steder hen.

For høje priser kan også være bekymrende hvis der i princippet er fri konkurrence, men det er meget dyrt eller besværligt at gå ind i markedet. Det er tilfældet på mange markeder indenfor teleområdet. Selv hvis man kunne få licenser til mobiltelefoni gratis, koster det mange milliarder at stifte et mobilselskab fordi man skal sætte master op. Selv i en verden med virtuelle mobilselskaber som Telmore, kræver det betydelige ressourcer og kompetencer at starte et mobilselskab op, og alligevel lykkedes det Telmore at tilføre konkurrence, lavere priser og enkle produkter til mobilmarkedet. I dag findes der så mange virtuelle mobilselskaber at man næsten ikke kan holde styr på dem. (Hvad siger I forresten til at have jeres mobilabonnement hos RegistrantMobil?)

Spørgsmålet er så om der er tilstrækkelig konkurrence på markedet for domænenavne. Omkostningerne ved at blive registrator er forholdsvis små i forhold til omkostningerne ved at blive mobilselskab. Med dotDK’s indførelse af EPP vil det desuden blive ret let for udenlandske registratorer at tilføje .dk. Jeg er derfor ikke i tvivl om at forbrugeren kan få et ret godt tilbud.

Hvad med argumentet om at domænenavne altid vil blive bundlet med andre produkter og at man vil blive tvunget til at købe en masse andre ting for at registrere et domænenavn? For det første passer det bare ikke. Det er meget nemt kun at registrere et domænenavn uden ret mange hostingydelser; ellers ville det ikke være muligt at få et domænenavn til $9/år i mange tld’er og endnu billigere i .co.uk. Når firmaer som Go Daddy reklamerer med at de tilbyder dusinvis af ekstra funktioner “gratis”, er det fordi de pågældende funktioner ikke er ret dyre at levere. (Mange af Go Daddys gratis ekstraydelser er enten reklamefinansierede eller relaterer sig tæt til domænenavne, fx. låsning eller parkering. De reklamerer også med “Total DNS Control” som ekstraydelse. Hehe.)

I det omfang at forbrugere ikke kan lide bundling, vil de gå til registratorer som ikke bundler. Så nemt er det. Før Telmore kom ind på mobilmarkedet, var mange mobilabonnementer ufatteligt komplicerede. UKreg har gjort noget lignende på markedet for .co.uk-domænenavne.

Der kan stadig eksistere dyre registratorer. Enten leverer de et bedre produkt eller et mere kendt brand som kunderne ønsker, eller også har de ingen kunder. Eller også bliver nogle få kunder snydt. Speednames er fx. kendt for at have højere priser end mange andre registratorer, men jeg tror ikke de mangler kunder. Priserne kan godt gå “free float” (eller hvad Niels Zibrandtsen tror at det udtryk betyder), men det har ikke ret stor relevans for den enkelte registrant, ligesom det ikke har nogen relevans for en mobilkunde at der findes dyre mobilabonnementer.

Når der eksisterer konkurrence på markedet, skal brugeren selvfølgelig bruge lidt energi på at finde et godt tilbud. Det har vi også beskrevet i foreningens holdningsoplæg. Men det adskiller sig ikke fra alle mulige andre markeder hvor man kan blive snydt. Man kan blive “snydt” hvis man bruger TDC Mobiltid og ikke ved at det er dyrt. Men kan blive “snydt” hvis man går i Irma for at købe en liter mælk. Fotonørder bliver snydt når de køber et “digitalt filter” til digitalkameraet i stedet for et tilsvarende almindeligt filter. Det kan være kompliceret at leve i en moderne markedsøkonomi, men fordelen er at man kan nyde godt af en høj grad af konkurrence og valgfrihed.

Det vigtigste tilbageværende spørgsmål er: Hvis en registrant er utilfreds med sin registrator, er det så nemt nok at flytte? dotDK har meldt ud at de vil beholde den lidt irriterende authcode procedure, men at en registrant vil kunne få udleveret sin authcode direkte hos dotDK hvis der opstår problemer.

Der findes generelt to måder at håndtere flytninger efter den er bestilt hos den nye registrator:

1. Registeret henvender sig til registranten, typisk via email, og beder om at få overførslen bekræftet.
2. Udover email-godkendelse, skal registranten give en særlig kode (“authcode”) til den nye registrator. Koden udleveres af den gamle registrator.

Fordelen ved en authcode-baseret løsning er at der er bedre sikkerhed, fordi man kan havne i en situation hvor en ondsindet angriber har overtaget ens domænenavn og dermed også email. For at udlevere authcode hos den afgivende registrator skal man typisk logge ind med det brugernavn og password man oprettede da man registrerede domænenavnet.

Ulempen ved authcode er at en skrupelløs registrator kan nægte at udlevere den. Det er især et problem i flere af gTLD’erne (.com/.net/.org, osv.), hvor man ikke kan få udleveret authcode direkte hos registeret. Registrator er forpligtet til at udlevere den, men man skal i princippet sagsøge dem hvis de nægter at gøre det. Derfor er det rart at man i .dk-regi vil kunne henvende sig direkte til dotDK.

Hvad med risikoen for at registrator sætter sig selv ind som registrant, så den rigtige registrant aldrig får en mail fra registeret? Registranten kan endda få problemer med overhovedet at bevise hans identitet overfor registeret eller en domstol.

Det problem eksisterer desværre også i en sole registry-model under DK Hostmaster. Jeg ved ikke om nogen .dk-registratorer i dag benytter sig af det fupnummer, men både DK Hostmaster og dotDK behøver en effektiv regulering for at forhindre problemet. På dette område er der ingen forskel mellem sole registry og shared registry, med mindre man helt undgår registratorer og tvinger alle til at registrere gennem DK Hostmaster.

Niels Zibrandtsens overvejelser omkring det faktum at Afilias eller Group NBT er hjemhørende i Irland er bare ren FUD. Group NBT’s hjemsted er fuldstændig irrelevant. Godt nok er Afilias indregistreret i Irland, men det er trods alt indenfor EU og ikke en tilfældig bananrepublik, og både Afilias og dotDK er underlagt dansk ret som følge af udbudsprocessen og domæneloven.

Jeg spurgte engang Roland LaPlante om hvorfor Afilias er et irsk selskab når nu de fleste af deres aktiviteter er placeret i USA, Canada og Indien. Han sagde at de ønskede at være underlagt EU-ret, ud fra en forestilling om at det ville virke mere beroligende for europæiske kunder og beslutningstagere. Når man ser på Niels Zibrandtsens og andres reaktion, er det tydeligt at det ikke gør nogen forskel. De kunne lige så godt have placeret Afilias på Cayman-øerne.

Hvad er det næste? Hvis et dansk selskab beslutter sig for at byde på .ie, skal vi så høre på beskyldninger om at de irske myndigheder mister kontrollen fordi byderen hører hjemme i Danmark og under de korrupte danske domstole?