registrant.dk

Læs om det i ComON’s artikel. Punchline:

I opsummeringen lyder det, at 11 af dotDK’s 19 støtter bliver betegnet som vigtige af mindst 47 procent af de danske internetbrugere.

I undersøgelsen viser besvarelserne også, at støtten til DIFO’s 11 medlemmer også bliver betegnet som vigtige af 47 procent af de adspurgte. Det får DotDK til at konkludere, at parterne har lige stor opbakning i det danske internetsamfund.

Hvis undersøgelsen er udført korrekt (læs kommentarerne for en diskussion om hvorvidt det er tilfældet), er det nok tvivlsomt om dotDK’s konklusion om at parterne har “lige stor opbakning” er korrekt. Det er muligt at opbakningen til DIFO er større, men at internetsamfundet alligevel finder dotDK’s støtter “vigtige”. Hvilket jo er kriteriet fra udbuddet.

Jeg synes undersøgelsen er interessant og underbygger dotDK’s sag, men er ikke afgørende. Her er dog en kommentator som mener noget andet:

“Men resultaterne af sådan en undersøgelse er jo bare en hurtig måde at legitimere sin eksistensberettigelse, og dotDK kan ikke bevise noget som helst med den undersøgelse,” forklarer Christian Viktor Rasmussen.

Tydeligere kan det vist ikke siges…

Det er til gengæld en ret overdrevet udtalelse. Måske kan dotDK ikke afgøre sagen med den undersøgelse, men kan de virkelig ikke bevise noget? Om ikke andet har mindst 475 personer (47% af 1.012) udtalt at de finder dotDK’s støtter vigtige. Hvis man skal tro DIFO-tilhængere på diverse debatfora, er det et ret overvældende resultat.

For nogle uger siden bad jeg Peter Brodersen om at uddybe hans kritik af dotDK’s garanti om 100% oppetid. Han var så venlig at skrive denne mail til ham. Jeg havde egentlig regnet med at bruge det i en anden sammenhæng, men fik aldrig tid til at skrive det indlæg. Derfor vil jeg i første omgang gengive hans mail.

Hej Guan,

Svaret er nok “alle nedenstående” Du får først oneliner-opsummeringen,
og derefter uddybende forklaringer. Den overordnede test er mentalt at
erstatte DIFO/dotDK med en vilkårlig anden service-leverandør, så man ser
mindre farvet på tingene.

Opsummering:
1) Garanti for 100 % forekommer utroværdigt i it-branchen
2) Uplanlagte driftstop tæller ikke nødvendigvis som nedetid; man
definerer sig ud af de 100 %.
3) Worst case: en nedetid på to døgn om året er tilsyneladende acceptabelt
og medfører ingen sanktioner eller påvirker for den sags skyld udsagnet om
en oppetid på 100 %.
4) Hvori består garantien, hvis aftalen ikke overholdes?

Uddybning:

1) Først helt grundlæggende, at nogen i it-branchen reklamerer med 100 %
oppetid.

Lad os glemme dotDK, DIFO, DK-Hostmaster, Afilias, .dk og alt andet i den
dur for et øjeblik.

Lad os så sige, at en tjenesteleverandør (gmail, xbox live, dating.dk, den
lokale counterstrike-server, netradio, etc.) påstår, at de har 100 %
oppetid.

For en person, som har været i it-branchen i mange år, er den første
indskydelse så “Det lyder da rigtigt godt!” eller “Det er utroværdigt at
garantere 100 % oppetid for noget som helst!”. For mit vedkommende var det
det sidste udsagn, som poppede op i hovedet.

2) Derudover synes jeg, det er lidt tal-fifleri, at man definerer sig ud
af de 100 %, ved at uplanlagt driftstop ikke tæller som nedetid.

Igen, hvis vi ser bort fra de aktuelle firmaer og foreninger, så lad os
igen lade som om, at denne definition kom fra en vilkårlig anden
serviceleverandør. Denne havde et uplanlagt driftstop i flere timer, og
insisterer stadigvæk på, at deres oppetid er 100 % (fordi uplanlagte
driftstop ikke er nedetid).

Er det en forklaring, man vil acceptere? Og giver det klarhed for
forbrugere, at en måned med fx 99,7 % oppetid kan blive registreret som
100 % oppetid?

Jeg kommer til at tænke på, da Oracle omkring 2002 slog sig op på, at
deres 9i Application Server var “UNBREAKABLE” og altså var et sikkert
produkt. Der blev naturligvis fundet en del sikkerhedshuller, som
Oracle-DBAs skulle patche. Her var nærmeste svar blot, at “UNBREAKABLE”
var et marketing-udtryk, og ikke refererede til en teknisk egenskab ved
produktet.

3) Hvis oppetiden er på 99,5 % på en så vital service, kan det stadigvæk
bare betragtes som normal procedure, uden at nogen har mulighed for at
skride ind.

Et worst case-scenario kan give 4 timers driftstop hver måned = 48 timer
på et år. Det svarer til to døgn. Og det vil stadigvæk være normal
procedure, uden at nogen instans udefra er i stand til at kræve
forbedringer.

4) Det giver ingen mening at garantere noget uden en garanti.

Det omfatter så et løfte om at tingene fungerer i henhold til aftalen, og
for at dette ikke skal være et konsekvensfrit løfte (eller, med et grovere
ordvalg, et tomt løfte), skal der tilsvarende være en ordning, hvis det
lovede ikke overholdes.

Det kunne være en bod, kompensation, ophævelse af aftalen eller lignende.

Det er så op til en selv, om man overhovedet vil udstede garantier. Men
hvis man udsteder garantier, så skal de naturligvis overholdes.

Jeg håber, at dette afklarer min skepsis ved den fremlagte garanti.

Du er velkommen til at bruge ovenståede, hvis du vil poste, forwarde, etc.
hele eller dele af teksten.

- Peter Brodersen

Det er ikke nogen nyhed at vores forening støtter shared registry-modellen for et domæneregister, og at det er en vigtig del af baggrunden for vores erklærede støtte for dotDK’s bud på .dk. Mange deltagere i debatten mener at shared registry entydigt gavner registratorerne, til skade for registranterne, og at foreningen derfor taler registratorernes sag, på trods af vores navn og formålsparagraf.

Holdningsoplægget forklarer allerede hvorfor vi støtter shared registry, som vi forbinder med konkurrence og valgfrihed for registranterne. Det spørgsmål der er rejst i debatten er snarere: Hvad får registratorerne ud af shared registry-modellen? Og er shared registry-modellen til skade for nogle grupper af registranter, selvom vi mener at registranterne samlet set bør støtte den?

Læs videre efter hoppet. Advarsel: Dette indlæg er alt for langt.

(mere…)

Martin von Haller Grønbæk har skrevet indlæg om åbenhed om økonomiske forhold hos dotDK og DIFO. Han oplyser nogle detaljer om DIFO-bestyrelsens aflønning der tidligere har cirkuleret som løser rygter ude i byen, men som nu bliver bekræftet.

Læs videre efter hoppet.

(mere…)

Jeg har i sidste uge skrevet et svar på denne geniale kommentar, men det er stadig ikke godkendt.

Hvad jeg ville have svaret:

Intet forhindrer en udenlandsk person i at registrere et .dk-domæne i dag. Det er helt tilladt under DIFO’s regler.

Der kan være mange gode grunde til at registrere et cctld. Nogle har en betydning på et andet sprog, fx. .it eller .me. Mange firmaer prøver at registrere i så mange topdomæner som muligt for at sikre rettigheder. Under .com-bølgen var det populært for danske aktieselskaber at registrere under .as (Amerikansk Samoa), så webbureaet Radiator A/S hørte hjemme under radiator.as.

Det er op til det enkelte land at fastsætte en politik for hvem der kan blive registranter. Nogle lande tillader stort set hvem som helst at registrere (.dk), andre kræver en tilstedeværelse i landet (.us), og nogle er meget restriktive: Kun norsk indregistrerede firmaer (og altså ikke privatpersoner) kan registrere et .no.

Niels Zibrandtsen har i sin “rapport” gjort meget ud af at firmaet Group NBT (ejer af Ascio/Speednames), som engang har været en større aktionær i Afilias og som stadig har et medlem i Afilias-bestyrelsen, er onde og leverer dårlig kundeservice. Det faktum at Group NBT er placeret i Irland er blevet udlagt som en hindring for at de danske myndigheder kan regulere .dk-registratorer.

Nå, men jeg googlede lidt rundt efter Group NBT og fandt ud af at de også ejer en discountregistrator, Easily.co.uk. Denne registrator tager £7,19 + moms for 2 års registrering af et .co.uk domæne. Med dansk moms svarer det til 41,62 kr (under DK Hostmasters pris på 45 kr), et prisniveau som Per Palmkvist Knudsen har kaldt bemærkelsesværdigt og sjældent.

Det er stadig ligegyldigt om Group NBT kontrollerer Afilias og om de er placeret i Irland eller Mordor. Det er dog bemærkelsesværdigt at Group NBT’s egen billige registrator udelukkes fra Niels Zibrandtsens prisundersøgelse.

Som tidligere lovet vil jeg kommentere nogenlunde seriøse beskyldninger i Niels Zibrandtsens “rapport” om dotDK og Afilias. Jeg er klar over at den løbende bliver opdateret, og forholder mig til en udgave med filnavnet “Rapport-om-dotDK-og-Afilias-Version-2_8.pdf” og med SHA1-sum 554369971102019d0b7877a325c47595b42cf0a9. Selve dokumentet angives til at være fra 20. august 2008; det passer måske.

Niels skriver på “rapportens” side 11 om detailpriserne for .dk-domæner:

Priserne vil gå ”Free Float”, og der vil ske prisstigninger som ITST kun kan regulere via detail priser kompliceres ved at Group NBT er registreret i Dublin og mange af registranterne er udenlandske og er reguleret af udenlandske regelsæt.

Det er højst tvivlsomt hvad Group NBT, der i øvrigt ejer omkring 0% af aktierne i Afilias, har at gøre med sagen. Åbenbart kun at deres COO, Jonathan Robinson, der har tidligere har siddet i bestyrelsen for både Nominet UK og CORE, sidder i bestyrelsen for Afilias. Det fremgår i hvert fald ikke klart i Niels’ “rapport”.

Men Niels rejser et legitimt spørgsmål og et andet spørgsmål af tvivlsom legitimitet:

Læs videre efter hoppet

(mere…)