Eksempel på gennemsigtighed

2. september 2008

Nogle læsere er måske klar over at Sarah Palin, guvernør i Alaska, er blevet udpeget som den formodede republikanske vicepræsidentkandidat. Denne blog handler selvfølgelig ikke om amerikansk politik, men jeg så lige et link til et interview med Palin. Her siger hun bl.a.: “I have been able to … place the state’s checkbook online.”

Det er en henvisning til denne hjemmeside, hvor man kan læse lister over delstatens udgifter på over $1.000. Vores forening har fremsat et lignende krav om at .dk-forvalteren skal offentliggøre bilag på over 25.000 kr. Det ser ud til at Alaska publicerer listerne med et par måneders forsinkelse og ikke de oprindelige bilag, men formålet med udgiften er angivet. Der er dog også opgørelser over hvor meget hver leverandør samlet har modtaget. Visse betalinger som lønninger og overførselsindkomster er ikke omfattet.

Det virker som et udmærket eksempel på hvordan dotDK-foreningen kunne sikre åbenhed i finansielle forhold. Måske er det praktisk man have en højere tærskel for hvornår hele det oprindelige bilag skal offentliggøres. En eller to måneders forsinkelse virker rimeligt (det kunne dog  være sejt at offentliggøre ting umiddelbart efter bogføring).

Hvor kendte er vi?

1. september 2008

Jeg har tidligere postuleret at den manglende opbakning bag foreningen skyldes (i høj grad selvforskyldt) manglende opmærksomhed og ikke udbredt uenighed med vores holdninger. Der er trods alt en vis debat her på bloggen, men kommentarerne er skrevet af en begrænset kreds af mennesker. Hvis vi var vildt kontroversielle, ville vi få flere kommentarer, ikke mindst trolls á la dem på dotDK’s site.

Hvor meget opmærksomhed har vi så? I går fik jeg sat vores RSS-feed på Feedburner, der giver mulighed for at se antallet af abonnenter. Det viser sig at vi har 15 abonnenter. Hvor passende.

Nogle grafer efter hoppet.

Læs resten af dette indlæg »

Hvem får gavn af shared registry?

1. september 2008

Det er ikke nogen nyhed at vores forening støtter shared registry-modellen for et domæneregister, og at det er en vigtig del af baggrunden for vores erklærede støtte for dotDK’s bud på .dk. Mange deltagere i debatten mener at shared registry entydigt gavner registratorerne, til skade for registranterne, og at foreningen derfor taler registratorernes sag, på trods af vores navn og formålsparagraf.

Holdningsoplægget forklarer allerede hvorfor vi støtter shared registry, som vi forbinder med konkurrence og valgfrihed for registranterne. Det spørgsmål der er rejst i debatten er snarere: Hvad får registratorerne ud af shared registry-modellen? Og er shared registry-modellen til skade for nogle grupper af registranter, selvom vi mener at registranterne samlet set bør støtte den?

Læs videre efter hoppet. Advarsel: Dette indlæg er alt for langt.

Læs resten af dette indlæg »

Åbenhed om økonomiske forhold

31. august 2008

Martin von Haller Grønbæk har skrevet indlæg om åbenhed om økonomiske forhold hos dotDK og DIFO. Han oplyser nogle detaljer om DIFO-bestyrelsens aflønning der tidligere har cirkuleret som løser rygter ude i byen, men som nu bliver bekræftet.

Læs videre efter hoppet.

Læs resten af dette indlæg »

Hvorfor skal .dk-navneservere godkendes?

28. august 2008

Nogle af de tidlige udmeldinger der fik mig til at støtte dotDK handlede om forholdsvis tekniske krav til .dk-registranter i dag: Kravet om aktivering, kravet om godkendelse af navneserver (med dertil følgende navneservergebyr), og kravet om at give DK Hostmaster adgang til AXFR.

Navneservergebyret er nu fjernet, men man skal stadig have godkendt navneserver og åbne for AXFR. Det betyder et 3-siders dokument der skal printes ud, underskrives, og faxes til DK Hostmaster. (Tip: Scan din underskrift ind og brug en online fax service. Photoshop eller Illustrator kan bruges til at indsætte underskriften i en PDF-fil.)

Men hvad er den egentlige årsag til det? Jeg spurgte Martin von Haller om årsagen, som sendte beskeden videre Per Kølle og Robert Martin-Legene fra DK Hostmaster. Han forklarer:

Læs videre efter hoppet.

Læs resten af dette indlæg »

Hvad sker der med kommentarmodereringen på dotDK’s site?

28. august 2008

Jeg har i sidste uge skrevet et svar på denne geniale kommentar, men det er stadig ikke godkendt.

Hvad jeg ville have svaret:

Intet forhindrer en udenlandsk person i at registrere et .dk-domæne i dag. Det er helt tilladt under DIFO’s regler.

Der kan være mange gode grunde til at registrere et cctld. Nogle har en betydning på et andet sprog, fx. .it eller .me. Mange firmaer prøver at registrere i så mange topdomæner som muligt for at sikre rettigheder. Under .com-bølgen var det populært for danske aktieselskaber at registrere under .as (Amerikansk Samoa), så webbureaet Radiator A/S hørte hjemme under radiator.as.

Det er op til det enkelte land at fastsætte en politik for hvem der kan blive registranter. Nogle lande tillader stort set hvem som helst at registrere (.dk), andre kræver en tilstedeværelse i landet (.us), og nogle er meget restriktive: Kun norsk indregistrerede firmaer (og altså ikke privatpersoner) kan registrere et .no.

Er Forbrugerrådet en god repræsentant for forbrugerne?

28. august 2008

Niels Zibrandtsens meget omdiskuterede “rapport” indeholder, som bilag 4, et screenshot fra vores forside med sloganet “Din farmor har mere indflydelse på .dk end dig”. På forsiden forklarer vi:

Forbrugerrådet er et af 9 medlemmer af DIFO, den nuværende forvalter af .dk. Mange af medlemmerne har en tvivlsom tilknytning til internetsamfundet. Det koster 320 kr om året at være medlem af Forbrugerrådet.

Jeg kunne ikke umiddelbart finde nogen henvisning til bilaget i selve teksten, men Peter Makholm har et bud på forklaringen:

Jeg *tror* at formålet er diskret at mistænkliggøre foreningen som DIFO-fjendsk. Men i så fald mener jeg at netop det udsnit er forfejlet. Det er efter min mening meget relevant at skabe debat om hvorvidt Forbrugerrådet de facto er en god repræsentant for forbrugerne i denne sammenhæng uanset om man er for eller imod at DIFO/DK-Hostmaster skal have administrationen.

Jeg er helt enig.

Group NBT er onde!!!

28. august 2008

Niels Zibrandtsen har i sin “rapport” gjort meget ud af at firmaet Group NBT (ejer af Ascio/Speednames), som engang har været en større aktionær i Afilias og som stadig har et medlem i Afilias-bestyrelsen, er onde og leverer dårlig kundeservice. Det faktum at Group NBT er placeret i Irland er blevet udlagt som en hindring for at de danske myndigheder kan regulere .dk-registratorer.

Nå, men jeg googlede lidt rundt efter Group NBT og fandt ud af at de også ejer en discountregistrator, Easily.co.uk. Denne registrator tager £7,19 + moms for 2 års registrering af et .co.uk domæne. Med dansk moms svarer det til 41,62 kr (under DK Hostmasters pris på 45 kr), et prisniveau som Per Palmkvist Knudsen har kaldt bemærkelsesværdigt og sjældent.

Det er stadig ligegyldigt om Group NBT kontrollerer Afilias og om de er placeret i Irland eller Mordor. Det er dog bemærkelsesværdigt at Group NBT’s egen billige registrator udelukkes fra Niels Zibrandtsens prisundersøgelse.

Skal detailpriser reguleres?

28. august 2008

Som tidligere lovet vil jeg kommentere nogenlunde seriøse beskyldninger i Niels Zibrandtsens “rapport” om dotDK og Afilias. Jeg er klar over at den løbende bliver opdateret, og forholder mig til en udgave med filnavnet “Rapport-om-dotDK-og-Afilias-Version-2_8.pdf” og med SHA1-sum 554369971102019d0b7877a325c47595b42cf0a9. Selve dokumentet angives til at være fra 20. august 2008; det passer måske.

Niels skriver på “rapportens” side 11 om detailpriserne for .dk-domæner:

Priserne vil gå ”Free Float”, og der vil ske prisstigninger som ITST kun kan regulere via detail priser kompliceres ved at Group NBT er registreret i Dublin og mange af registranterne er udenlandske og er reguleret af udenlandske regelsæt.

Det er højst tvivlsomt hvad Group NBT, der i øvrigt ejer omkring 0% af aktierne i Afilias, har at gøre med sagen. Åbenbart kun at deres COO, Jonathan Robinson, der har tidligere har siddet i bestyrelsen for både Nominet UK og CORE, sidder i bestyrelsen for Afilias. Det fremgår i hvert fald ikke klart i Niels’ “rapport”.

Men Niels rejser et legitimt spørgsmål og et andet spørgsmål af tvivlsom legitimitet:

Læs videre efter hoppet ;-)

Læs resten af dette indlæg »

Kommer Afilias til at eje .dk? Nej.

24. august 2008

Hvis debatten omkring det fremtidige .dk virker fragmenteret og uoverskuelig, er det ikke mærkeligt. Fra begge sider er udmeldingerne bombastiske og tager for sjældent udgangspunkt i etablerede og verificerbare fakta. Et nyligt eksempel på, hvordan en elementær misforståelse og en forkert metafor kan afføde diskussion, kan findes i Jesper Sommers “Skal livsnødvendig infrastruktur ejes af virksomheder?”.

Retorisk spørger Sommer, om vi ville sælge det danske vejnet til en amerikansk virksomhed, og svarer vi “Nej” til spørgsmålet, må vi — ifølge Sommer — logisk også afvise dotDK’s bud på administration af .dk-domænet. Den metafor (og derfor det argument) er så radikalt forkert, at det fortjener en gennemgående forklaring. For uden en så grundlæggende forståelse for spørgsmålet, vi står overfor, kan vi ikke opnå oplyst debat.

Den rigtige metafor er ikke, at en udenlandsk virsomhed køber det danske vejnet; i stedet handler det om, at vi ville lade en udenlandsk virksomhed vedligeholde vores vejnet? Dermed er spørgsmålet ikke længere, om infrastruktur bør være på udenlandske hænder, men om vi bør finde den mest kvalitetssikre måde at vedligeholde vores infrastruktur. Det er to meget, meget, meget forskellige spørgsmål, og Sommers retoriske misforståelse leder til forvirring og til forkerte konklusioner.

Det er ikke relevant at tale om at Afilias kommer til at “eje” .dk-domænet. Der står tydeligt i domæneloven at internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, ejes af den danske stat. Afilias er altså langt fra at eje .dk. dotDK (eller DIFO) kommer ikke engang til at eje domænet. Staten, legemliggjort i Helge Sander, står som ejer.

Staten kan som ejer gøre stort set hvad som helst med .dk-domænet, i hvert fald så længe det behager den ultimative ejer af rodzonen, det amerikanske handelsministerium. Staten har med domæneloven valgt at delegere opgaven til en non-profit administrator, dotDK eller måske DIFO. Hvis dotDK får opgaven, vil dotDK igen udlicitere den tekniske drift til Afilias.

Domæneloven sætter nogle rammer for hvad dotDK i så fald må gøre. dotDK har fx. fået lov til selv at fastsætte regler og forretningsbetingelser for .dk-domænet og reglerne for Klagenævnet for Domænenavne. dotDK får lov til selv at sætte priserne for .dk-domæner, der dog kan reguleres af IT- og Telestyrelsen. Til gengæld skal dotDK opfylde en langt række krav, både i domæneloven og i den tilladelse der skal udstedes i løbet af efteråret.

Staten har altså som ejer besluttet at administratoren skal have ret meget frihed til at drive .dk-domænet på den bedst mulige måde og har valgt ikke at detailregulere fx. forretningsbetingelser eller priser. Lovgiverne er dog ikke dumme. De ved godt at ting kan gå galt og at administratoren kan vise sig ikke at kunne varetage opgaven godt nok. Derfor er området stadig reguleret i et vist omfang, og derfor løber tilladelsen til at drive .dk-registeret kun i 6 år.

Men Afilias får altså ikke ret meget kontrol over ikke-tekniske aspekter af .dk-domænenavne. Selv hvis Martin von Haller Grønbæk har ret i at Afilias reelt kommer til at styre dotDK, vil Afilias ikke “eje” .dk-domænet på samme måde som man kan eje et hus: Når ens råderet er så begrænset og kun gælder i 6 år, mener jeg at man højst kan tale om “fremleje”. Når vi nu bruger metaforer fra ejendomsverdenen.

Man kan sammenligne det med situationen på jernbanenettet, hvor en række forskellige selskaber som DSB, Arriva eller fragtselskaberne kører rundt med futtog, men hvor det stadig er Bane Danmark der ejer skinnerne. Selv hvis Bane Danmark skulle beslutte at udlicitere noget af driften eller vedligeholdelsen af jernbanenettet i 6 år til et firma ejet af “amerikanske kapitalinteresser”, for at bruge Mads Bryde Andersens morsomme beskrivelse af Afilias, ændrer det ikke ved at Bane Danmark stadig ejer skinnerne. (Med mindre man rent faktisk sælger skinnerne. Men det er ikke på tale i jernbanenettet, og heller ikke med .dk.)

Man kan også blive i en sammenligning med ejendomsmarkedet. Det svarer til at nogen (staten) ejer et hus (.dk), hvilket giver ret stor frihed til at disponere over det, så længe man betaler skat og overholder lokalplan og andre regler. Ejeren har så valgt at udleje det til dotDK og givet dotDK frihed til at bestemme hvem der må komme ind i huset og hvad det skal koste, indenfor nogle bestemte rammer. dotDK vælger igen at lade Afilias stå for meget af den praktiske drift af huset: Vicevært, sikkerhedsvagter, rengøring, vedligeholdelse, osv.

Guan Yang har bidraget væsentligt til dette indlæg.