Det her er altså for morsomt.
Arkiv for august 2008
Pludselig interesse
onsdag, 20. august 2008Løse tanker om dotDK budet
mandag, 18. august 2008Nu har vi næsten det fulde budmateriale. Mine tanker mens jeg læste det:
- DIFO offentliggjorde slet ikke nogen bilag. dotDK har offentliggjort de fleste bilag, men ikke alle. Jeg ville nok have publiceret en redigeret udgave af bilaget om sikkerhed. Security by obscurity er ikke et tegn på åbenhed.
- Prisgarantien fra Afilias er overraskende. Der burde dog også være prisgaranti på registratorgebyr og -depositum, og garanti for at der ikke bliver indført nye gebyrer (á la genindførelse af navneservergebyret).
- “Sole source/dual source” vs “sole registry/shared registry”. Ret nørdet retorik.
- “Anklager om, at ‘dotDK ikke findes’, er vildledende og overser den nøje planlagte udbudsproces.” Det er vildledende, men på den anden side er det jo rigtigt nok at dotDK foreningen ikke er stiftet endnu.
- “tina@dam.info”. Hehe.
- Så de 15 mio. kr. skal lånes til dotDK på markedsvilkår. Hvorfor ikke bare rentefrit?
- Bestyrelsespladser til registranter, som vi blev lovet. Demokrati ftw!
- Der står intet om offentliggørelse af interessekonflikter for bestyrelsesmedlemmer. Det burde de lige have tænkt på.
- Jeg fatter ikke at IT- og Telestyrelsen vurderede DIFO højst ift. evalueringskriteriet om indflydelse til det danske internetsamfund.
- [læser nu side 27] Jeg kan heller ikke komme mig over Per Palmkvist Knudsens kommentar om at det er en stor gestus fra DIFO’s side at offentliggøre årsrapporterne.
- “Minimumskrav 5: Offentliggørelse”. Det burde virkelig også omfatte referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Meget old school at sende skærmprint der dokumenterer opfyldelse af krav om offentliggørelse. Det er en om’er.
- Har Afilias virkelig overtaget ccTLD’er fra VeriSign (.bz)? Vildt at der er så meget konkurrence på det felt? Og har CORE virkelig drevet gTLD’er selv?
- Det med at bringe ICANN- og IETF-møder er vist bare for at behage IT- og Telestyrelsens embedsmænd.
- Fantastisk med støtten til PostgreSQL. Ærgerligt at vi ikke kan bruge Slony-I i ret mange af mine egne projekter.
- Brugertilfredsundersøgelser er en god ting. Fedt at de også omfatter registranternes tilfredshed med de enkelte registratorer.
- Tabel 4: De burde virkelig have registration-to-resolution med.
- Minimumskrav 15: Aktivering af domæner. Fedt at det sker kontinuerligt og ikke noget pjat med “5 minutter” eller “10 sekunder”.
- Der står ikke noget om hvem der akkrediterer registratorer. Bliver det Afilias?
- Det ser ud til at alle bestyrelsens medlemmer vælges hvert andet år. Jeg ville måske have lavet forskudt valg. Det er også lidt mærkeligt at direktøren for administrationsselskabet også vælges til bestyrelsen for 2 år — hvorfor er det ikke den til hver en tid siddende direktår?
- Et spørgsmål jeg spurgte dotDK ved mødet i juli: Hvad sker der hvis alle stifterne dør indenfor 6 år?
- Der står intet om RGP gebyr. Det er noget mange .dk-registranter er faldet for (DK Hostmasters gebyr er 100 kr.) Vi må kræve at der også kommer prisgaranti på denne front.
- FANTASTISK med øjeblikkelige whois-opdateringer. Det var jeg ikke engang sikker på at Afilias havde.
- Hvor står der egentlig noget om hvem der kan blive medlem under kategorierne “private brugere” og “professionelle brugere”? (Det er der måske, men jeg har ikke set det endnu.) Det ville være tragisk hvis det stadig kun er foreninger.
- “Katastrofegenskabelsesprocedurer”. Fedt ord.
- Jeg kan heller ikke finde noget krav om at registranter skal tillade AXFR. Det vil være en stor lettelse for registranterne og en ret irriterende ting ved DK Hostmaster.
- Afilias stiller open source EPP-værktøjer til rådighed. Godt.
- 24-timers NOC. Jeg forestiller mig noget 24 timer-agtigt med sorte vægge og store skærme de viser verdenskort.
- Side 110: Bortredigering af beskrivelse om hvilken hardware der bruges? Skuffende.
- “30.000 gallon diesel”. I gad ikke at omregne til liter? Really?
- “Årlig arkivering af transaktionslog for database.” Det har jeg også. Mest på databaser hvor jeg ikke har sat automatisk hotbackup op, så der pludselig ligger flere års transaktionslogs.
- Hvorfor er det lige at registeret skal hostes i Danmark? Er det virkelig billigst og bedst?
- Det er godt at dotDK vil udlevere AUTH INFO til registranter, men spørgsmålet er om man ikke kunne have brugt .eu-modellen og undgået de nøgler helt.
- Side 130, Tabel 7: Opdateringshyppighed: 15 minutter for navneserver og whois. Kom nu — 1 sekund!
- Side 136: Godt at vide at dotDK endnu ikke har gæld til det offentlige, men er det ikke et lidt tåbeligt krav?
- Side 138: “.INFO var det første nye gTLD uden restriktioner som blev lanceret efter .COM.” .net og .org har da ikke begrænsninger? Havde de det i gamle dage?
DKUUG støtter DIFO/DK-Hostmaster
søndag, 17. august 2008Det kan man læse i ComON i dag. Jeg har selvfølgelig stor respekt for DKUUG’s tekniske kompetence, og som rationel person må jeg nødvendigvis være lidt mindre sikker på at dotDK er det rigtige valg, men jeg tror køber ikke helt på DKUUG’s argumenter. Især ikke deres økonomiske argumenter.
De fleste af argumenterne handler, i hvert fald ifølge ComON’s beskrivelse, om de økonomiske og praktiske forhold, og ikke så meget tekniske spørgsmål såsom de reelle fejlkilder i et EPP-baseret system.
Disse spørgsmål er allerede behandlet i foreningens holdningsoplæg. Men lad os lige tage nogle af dem igen. Meget af min retorik og jargon afspejler at jeg har læst økonomi. Måske vil folk med anden baggrund skrive en kommentar hvis det bliver for indforstået.
Læs mere efter hoppet.
DIFO får nye medlemmer!
onsdag, 13. august 2008Jeg er målløs. Hvad skete der med dette princip:
For det andet er der på DIFO’s generalforsamling truffet beslutning om,at en organisation, der advokerer for anvendelse af en særlig type software, ikke kan optages som medlem. Baggrunden herfor var, at interesse for benyttelse af en type software (i den konkrete sag open source-software) ikke kan antages at give sig udtryk i en særlig interesse for benyttelsen af domænenavne.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilken del af denne vedtagelse DIFO har ændret. Mener DIFO nu at OSL-medlemmerne har en særlig interesse for benyttelsen af domænenavne, eller er de holdt op med at kræve sådan en særlig interesse for at blive medlem af DIFO?
Tilføjelse: Nu er det lykkedes mig at få lukket munden igen. For skal jeg lige ud med et sidste stykke snark: På forsiden af difo.dk står der at
Hvem man har tillid til, beror på personlige overvejelser. I det nuværende system må brugerne have tillid til DK Hostmaster, som ejes af foreningen Dansk Internet Forum, der har alle betydende organisationer i det danske internetsamfund som sine medlemmer (se hvilke under punkt 5.).
Det jo må betyde at OSL, DKUUG og andre ikke er en betydende organisation i det danske internetsamfund. I hvert fald ikke den 7. juli 2008. Meget kan åbenbart ske på lidt mere end en måned.
Nå, men med OSL’s medlemskab af DIFO er der ikke tvivl om at DIFO er blevet lidt mere åbent. Hvis DKUUG også bliver optaget som medlem, vil DIFO være endnu mere åbent. Så selv hvis dotDK ikke vinder udbuddet, og vi derfor ikke kan slippe af med DK Hostmaster, så har de danske domæneregistranter alligevel fået noget ud af hele forløbet.
Hvis DIFO ender med at vinde udbuddet og få udstedt en tilladelse af IT- og Telestyrelsen, vil der ligge en stor opgave i enten at overtale DIFO til selv at genoverveje samarbejdet med DK Hostmaster så man fx. kunne forestille sig at DIFO indleverer et tilbud om 6 år i samarbejde med Afilias eller en anden førende udbyder, eller alternativt at overtale Afilias og andre spillere til at byde igen om 6 år. Erfaringen viser jo at man kun kan få indrømmelser fra DIFO efter de har tabt i hvert fald første stadie af et udbud om .dk.
Afilias og DNSSEC
onsdag, 13. august 2008En kort bemærkning: Jeg har set flere (både indenfor og udenfor dotDK-kredsen) fremhæve DNSSEC som en stor fordel ved dotDK/Afilias. Jeg er personligt skeptisk overfor DNSSEC som en garant for domænenavnes sikkerhed og ser det som endnu en feature ved Afilias’ setup, ikke en dramatisk forbedring. Læs evt. her og her, og Google lidt rundt, om systsemets svagheder.
Opdatering: Nu begynder det igen. Endnu sjovere er kommentarerne, især den fra MrMe, endnu en af dem som har modtaget “en god support og service” fra DK Hostmaster. (Nej, jeg tror ikke det er en joke.)
Jeg skal nok tage en pause
tirsdag, 12. august 2008Om kupforsøg og den slags
mandag, 11. august 2008For det første vil vi selvfølgelig byde Martin velkommen i foreningen. Kommentarerne på hans indlæg har nu udviklet sig til en diskussion om man skal “kuppe” foreningen og lade den støtte DIFO/DK Hostmaster i stedet for dotDK.
Jeg kan ikke helt se idéen ved at melde sig ind i foreningen hvis man er radikalt uenig i hele det holdningsoplæg der er offentliggjort (http://registrant.dk/vision/ og pdf på http://registrant.dk/registrant_holdning.pdf). Måske hvis man er enig i mere end halvdelen, eller enig i alt undtagen støtten til dotDK, eller synes Apex er en fed skrifttype.
På samme måde melder man sig typisk ikke ind i et politisk parti i dag efter kun at have læst formålsparagraffen i vedtægterne. Jeg har for dårlig net lige nu til at finde dem alle frem, men jeg vil skyde på at mange af de danske partiers formål lyder ret ens.
Der er ofte et tradeoff mellem at ændre en organisation indefra og at angribe den udefra. Men det er ikke fordi vi har ret stor formel indflydelse eller er repræsenteret i bestyrelsen for DIFO eller dotDK. Vi har heller ikke nogen penge eller fastansatte medarbejdere. Det ville måske være mere relevant at kuppe fx. Dansk IT eller Forbrugerrådet, omend meget dyrere, fordi man dermed kan reel indflydelse på DIFO. (Eller måske kuppe et par politiske partier så man kan få indflydelse på selve domæneloven.)
Hvad er så formålet? At overbevise de andre medlemmer om at I har ret? Er I provokerede over at en forening der påstår at repræsentere registranters interesser støtter dotDK? Der er virkelig mange registranter som støtter dotDK. Jeg og andre initiativtagere bag foreningen vil fortsat deltage i debatten og promovere vores holdningsoplæg, selv hvis det ikke er i form af en forening.
Er det for at få domænenavnet registrant.dk? OK, så jeg kan godt se pointen i det. Lidt. Jeg kan ikke gøre meget for at forhindre det, men helt ærligt…
En fordel ved et kup kunne dog være at eventuelle kupmagere kan skrive et nyt holdningsoplæg med færre stavefejl. Og måske få lidt mere trafik og kommentarer på bloggen.
Skal vi ikke prøve at oprette en stribe sandwichbutikker og forsøge at kuppe DIFO-medlemmet Horesta? Det kunne være en sjov gimmick og om ikke andet kan vi få en masse sandwich ud af det.
Tilføjelse: Alle registranter er naturligvis velkomne til at melde sig ind. Også hvis de er uenige i holdningsoplægget, eller dele heraf, og gerne vil ændre foreningens holdning til fx. dotDK eller shared registry, eller noget tredje. Men jeg ryster bare på hovedet af dem som er uenige i stort set hele dokumentet og gerne vil udskifte det. De bør måske stifte en ny forening.
Peter Makholm om dotDK vs. DIFO
mandag, 11. august 2008Det er svært at følge med i debatten fordi den er så spredt. Men her er noget jeg faldt over i min rolle som kommentarmoderator på von Hallers blog: DIFO vs. dotDK af Peter Makholm. Et par godbidder:
Aldrig før har jeg hørt folk der er ovenud tilfredse med DK-Hostmaster, men pludselig er det ikke til at komme igennem dagens IT-nyheder uden lovprisninger af DK-Hostmaster.
…
Striden går primært på to detaljer: pris og om admistrationen skal basere sig på sole-regestry (det nuværende) eller shared-regestry (dotDK’s løsning). For nu at tage prisen først, så mener jeg at det er inderligt ligegyldigt om et domæne koster 45 kroner om året eller 100 kroner om året. Hvorfor DKUUG (af alle) pludselig ønsker at sprede FUD kan jeg ikke gennemskue, men 400 kroner finder jeg urealistisk.
…Så med det nuværende udgangspunkt mener jeg at det rette er at arbejde for en acceptabel impementering af share-registry og presse dotDK til aktivt at indtage den naturlige centrale position på det danske internet. Det mener jeg iøvrigt også er lettere end at folde hænderne og bede til at DIFO genopfinder sig selv.
Bedre muligheder for at støtte DIFO
mandag, 11. august 2008Jeg ser på Per Palmkvist Knudsens blog at der nu er mulighed for at støtte DIFO, både som registrator og som registrant. Det er naturligvis ikke noget jeg vil benytte mig af, men der skal nok være interesse for det. (I øvrigt må de mange registrator-støtter til DIFO modbevise myten om at shared registry er ubetinget til registratorernes fordel. Tydeligvis vil det gavne nogle registratorer, men ikke alle.)
I øvrigt: Facebook-gruppen hedder “Bevar .dk domænet uafhængigt!”. Så vidt jeg kan er den type “uafhængighed” en henvisning til at uafhængighed mellem registrator og webhotel. Bare så det er klart for alle: Der er ingen kobling mellem registrator og webhotel i en shared registry-model.
Mange vælger at købe domænenavn og webhotel sammen fordi det er nemt, men mange andre foretrækker forskellige udbydere. Den eneste “teknik” der kræves for at vælge forskellige udbydere er at man skal indtaste nogle navneservere i registratorens webinterface.
DIFO 2.0
mandag, 11. august 2008For at balancere vores DIFO-bashing med nogle mere konstruktive indlæg, har jeg fået tilladelse til at crossposte Martin von Haller Grønbæks blogindlæg DIFO 2.0 – eller hvad der bør ændres hos DIFO?. Kommentarer bør lægges hos ham.
Der er fremkommet en hel del kritik mod den måde, som DIFO har forvaltet .dk domænet. Det er vist ingen hemmelighed. En del af den kritik har været uberettiget. Men en del af kritikken er helt klart relevant, og noget af den – må jeg selv som mangeårigt bestyrelsesmedlem i DIFO og DK-Hostmaster indrømme – berettiget.
Det vil dog altid være således, at en etableret organisation, der i en periode ”har siddet på flæsket” bliver udsat for kritik. Det er helt naturligt og kun godt. Som tidligere nævnt er hele processen omkring udbuddet af .dk administrationen en særdeles velkommen mulighed for at diskutere DIFO’s rolle godt og grundigt og komme med alle mulige ideer om, hvordan at administrationen kan forbedres fremadrettet.
Her forudsætter jeg naturligvis, at det er DIFO, der også i fremtiden kommer til at administrere .dk domænet. Der er naturligvis en risiko for, og den er jo ganske stor, at det er dotDK og Afilias, der kommer til udfylde denne rolle. I dette tilfælde er noget af det, som jeg nævner forneden, irrelevant, men en del vil dog imidlertid kunne benyttes også af dotDK og Afilias i forbindelse med deres i så fald fremtidige administration.
Hvis DIFO således fortsætter med administrationen af .dk domænet, vil jeg aktivt som bestyrelsesmedlem af DIFO, i hvert fald indtil jeg ikke måtte blive genvalgt om et år eller to, så længe som mit nuværende mandat løber, medvirke til, at følgende forslag bliver aktivt og seriøst behandlet i DIFO’s bestyrelse:
1. Mere åbenhed
2. Direkte valg til valg af bestyrelsen
3. Beslutning om valg af registratormodel
4. Flere pilotprojekter
5. Fuldstændig onlinebehandling af administrationsprocessen
Læs mere efter hoppet.
