Martin von Haller Grønbæk har skrevet indlæg om åbenhed om økonomiske forhold hos dotDK og DIFO. Han oplyser nogle detaljer om DIFO-bestyrelsens aflønning der tidligere har cirkuleret som løser rygter ude i byen, men som nu bliver bekræftet.
Læs videre efter hoppet.
Nogle af de tidlige udmeldinger der fik mig til at støtte dotDK handlede om forholdsvis tekniske krav til .dk-registranter i dag: Kravet om aktivering, kravet om godkendelse af navneserver (med dertil følgende navneservergebyr), og kravet om at give DK Hostmaster adgang til AXFR.
Navneservergebyret er nu fjernet, men man skal stadig have godkendt navneserver og åbne for AXFR. Det betyder et 3-siders dokument der skal printes ud, underskrives, og faxes til DK Hostmaster. (Tip: Scan din underskrift ind og brug en online fax service. Photoshop eller Illustrator kan bruges til at indsætte underskriften i en PDF-fil.)
Men hvad er den egentlige årsag til det? Jeg spurgte Martin von Haller om årsagen, som sendte beskeden videre Per Kølle og Robert Martin-Legene fra DK Hostmaster. Han forklarer:
Læs videre efter hoppet.
Jeg har i sidste uge skrevet et svar på denne geniale kommentar, men det er stadig ikke godkendt.
Hvad jeg ville have svaret:
Intet forhindrer en udenlandsk person i at registrere et .dk-domæne i dag. Det er helt tilladt under DIFO’s regler.
Der kan være mange gode grunde til at registrere et cctld. Nogle har en betydning på et andet sprog, fx. .it eller .me. Mange firmaer prøver at registrere i så mange topdomæner som muligt for at sikre rettigheder. Under .com-bølgen var det populært for danske aktieselskaber at registrere under .as (Amerikansk Samoa), så webbureaet Radiator A/S hørte hjemme under radiator.as.
Det er op til det enkelte land at fastsætte en politik for hvem der kan blive registranter. Nogle lande tillader stort set hvem som helst at registrere (.dk), andre kræver en tilstedeværelse i landet (.us), og nogle er meget restriktive: Kun norsk indregistrerede firmaer (og altså ikke privatpersoner) kan registrere et .no.
Niels Zibrandtsens meget omdiskuterede “rapport” indeholder, som bilag 4, et screenshot fra vores forside med sloganet “Din farmor har mere indflydelse på .dk end dig”. På forsiden forklarer vi:
Forbrugerrådet er et af 9 medlemmer af DIFO, den nuværende forvalter af .dk. Mange af medlemmerne har en tvivlsom tilknytning til internetsamfundet. Det koster 320 kr om året at være medlem af Forbrugerrådet.
Jeg kunne ikke umiddelbart finde nogen henvisning til bilaget i selve teksten, men Peter Makholm har et bud på forklaringen:
Jeg *tror* at formålet er diskret at mistænkliggøre foreningen som DIFO-fjendsk. Men i så fald mener jeg at netop det udsnit er forfejlet. Det er efter min mening meget relevant at skabe debat om hvorvidt Forbrugerrådet de facto er en god repræsentant for forbrugerne i denne sammenhæng uanset om man er for eller imod at DIFO/DK-Hostmaster skal have administrationen.
Jeg er helt enig.
Niels Zibrandtsen har i sin “rapport” gjort meget ud af at firmaet Group NBT (ejer af Ascio/Speednames), som engang har været en større aktionær i Afilias og som stadig har et medlem i Afilias-bestyrelsen, er onde og leverer dårlig kundeservice. Det faktum at Group NBT er placeret i Irland er blevet udlagt som en hindring for at de danske myndigheder kan regulere .dk-registratorer.
Nå, men jeg googlede lidt rundt efter Group NBT og fandt ud af at de også ejer en discountregistrator, Easily.co.uk. Denne registrator tager £7,19 + moms for 2 års registrering af et .co.uk domæne. Med dansk moms svarer det til 41,62 kr (under DK Hostmasters pris på 45 kr), et prisniveau som Per Palmkvist Knudsen har kaldt bemærkelsesværdigt og sjældent.
Det er stadig ligegyldigt om Group NBT kontrollerer Afilias og om de er placeret i Irland eller Mordor. Det er dog bemærkelsesværdigt at Group NBT’s egen billige registrator udelukkes fra Niels Zibrandtsens prisundersøgelse.
Som tidligere lovet vil jeg kommentere nogenlunde seriøse beskyldninger i Niels Zibrandtsens “rapport” om dotDK og Afilias. Jeg er klar over at den løbende bliver opdateret, og forholder mig til en udgave med filnavnet “Rapport-om-dotDK-og-Afilias-Version-2_8.pdf” og med SHA1-sum 554369971102019d0b7877a325c47595b42cf0a9. Selve dokumentet angives til at være fra 20. august 2008; det passer måske.
Niels skriver på “rapportens” side 11 om detailpriserne for .dk-domæner:
Priserne vil gå ”Free Float”, og der vil ske prisstigninger som ITST kun kan regulere via detail priser kompliceres ved at Group NBT er registreret i Dublin og mange af registranterne er udenlandske og er reguleret af udenlandske regelsæt.
Det er højst tvivlsomt hvad Group NBT, der i øvrigt ejer omkring 0% af aktierne i Afilias, har at gøre med sagen. Åbenbart kun at deres COO, Jonathan Robinson, der har tidligere har siddet i bestyrelsen for både Nominet UK og CORE, sidder i bestyrelsen for Afilias. Det fremgår i hvert fald ikke klart i Niels’ “rapport”.
Men Niels rejser et legitimt spørgsmål og et andet spørgsmål af tvivlsom legitimitet:
Læs videre efter hoppet 
Hvis debatten omkring det fremtidige .dk virker fragmenteret og uoverskuelig, er det ikke mærkeligt. Fra begge sider er udmeldingerne bombastiske og tager for sjældent udgangspunkt i etablerede og verificerbare fakta. Et nyligt eksempel på, hvordan en elementær misforståelse og en forkert metafor kan afføde diskussion, kan findes i Jesper Sommers “Skal livsnødvendig infrastruktur ejes af virksomheder?”.
Retorisk spørger Sommer, om vi ville sælge det danske vejnet til en amerikansk virksomhed, og svarer vi “Nej” til spørgsmålet, må vi — ifølge Sommer — logisk også afvise dotDK’s bud på administration af .dk-domænet. Den metafor (og derfor det argument) er så radikalt forkert, at det fortjener en gennemgående forklaring. For uden en så grundlæggende forståelse for spørgsmålet, vi står overfor, kan vi ikke opnå oplyst debat.
Den rigtige metafor er ikke, at en udenlandsk virsomhed køber det danske vejnet; i stedet handler det om, at vi ville lade en udenlandsk virksomhed vedligeholde vores vejnet? Dermed er spørgsmålet ikke længere, om infrastruktur bør være på udenlandske hænder, men om vi bør finde den mest kvalitetssikre måde at vedligeholde vores infrastruktur. Det er to meget, meget, meget forskellige spørgsmål, og Sommers retoriske misforståelse leder til forvirring og til forkerte konklusioner.
Det er ikke relevant at tale om at Afilias kommer til at “eje” .dk-domænet. Der står tydeligt i domæneloven at internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, ejes af den danske stat. Afilias er altså langt fra at eje .dk. dotDK (eller DIFO) kommer ikke engang til at eje domænet. Staten, legemliggjort i Helge Sander, står som ejer.
Staten kan som ejer gøre stort set hvad som helst med .dk-domænet, i hvert fald så længe det behager den ultimative ejer af rodzonen, det amerikanske handelsministerium. Staten har med domæneloven valgt at delegere opgaven til en non-profit administrator, dotDK eller måske DIFO. Hvis dotDK får opgaven, vil dotDK igen udlicitere den tekniske drift til Afilias.
Domæneloven sætter nogle rammer for hvad dotDK i så fald må gøre. dotDK har fx. fået lov til selv at fastsætte regler og forretningsbetingelser for .dk-domænet og reglerne for Klagenævnet for Domænenavne. dotDK får lov til selv at sætte priserne for .dk-domæner, der dog kan reguleres af IT- og Telestyrelsen. Til gengæld skal dotDK opfylde en langt række krav, både i domæneloven og i den tilladelse der skal udstedes i løbet af efteråret.
Staten har altså som ejer besluttet at administratoren skal have ret meget frihed til at drive .dk-domænet på den bedst mulige måde og har valgt ikke at detailregulere fx. forretningsbetingelser eller priser. Lovgiverne er dog ikke dumme. De ved godt at ting kan gå galt og at administratoren kan vise sig ikke at kunne varetage opgaven godt nok. Derfor er området stadig reguleret i et vist omfang, og derfor løber tilladelsen til at drive .dk-registeret kun i 6 år.
Men Afilias får altså ikke ret meget kontrol over ikke-tekniske aspekter af .dk-domænenavne. Selv hvis Martin von Haller Grønbæk har ret i at Afilias reelt kommer til at styre dotDK, vil Afilias ikke “eje” .dk-domænet på samme måde som man kan eje et hus: Når ens råderet er så begrænset og kun gælder i 6 år, mener jeg at man højst kan tale om “fremleje”. Når vi nu bruger metaforer fra ejendomsverdenen.
Man kan sammenligne det med situationen på jernbanenettet, hvor en række forskellige selskaber som DSB, Arriva eller fragtselskaberne kører rundt med futtog, men hvor det stadig er Bane Danmark der ejer skinnerne. Selv hvis Bane Danmark skulle beslutte at udlicitere noget af driften eller vedligeholdelsen af jernbanenettet i 6 år til et firma ejet af “amerikanske kapitalinteresser”, for at bruge Mads Bryde Andersens morsomme beskrivelse af Afilias, ændrer det ikke ved at Bane Danmark stadig ejer skinnerne. (Med mindre man rent faktisk sælger skinnerne. Men det er ikke på tale i jernbanenettet, og heller ikke med .dk.)
Man kan også blive i en sammenligning med ejendomsmarkedet. Det svarer til at nogen (staten) ejer et hus (.dk), hvilket giver ret stor frihed til at disponere over det, så længe man betaler skat og overholder lokalplan og andre regler. Ejeren har så valgt at udleje det til dotDK og givet dotDK frihed til at bestemme hvem der må komme ind i huset og hvad det skal koste, indenfor nogle bestemte rammer. dotDK vælger igen at lade Afilias stå for meget af den praktiske drift af huset: Vicevært, sikkerhedsvagter, rengøring, vedligeholdelse, osv.
Guan Yang har bidraget væsentligt til dette indlæg.
I sin seneste indlæg på disse sider har Guan brugt energi på de formelle rammer for dotDK — dvs. hvad man lover i tilbuddet og hvordan bestyrelsesposter i dotDK fordeles. Det er i sig selv enormt interessant, og der har da også indtil nu været spekuleret en del omkring disse observationer. Guans konklusion er (som jeg lige kan læse det), at det er et skridt frem i forhold til den nuværende inkarnation af DIFO; men han påpeger også rum for forbedringer.
Men udover hvad der er blevet nedskrevet, er der en masse uvished om rammerne for debat og diskussion i dotDK: Dels er det uklart, hvordan de syv bestyrelsesposter til domænekunder og -formidlere skal fordeles, og — måske endnu værre — er det også et åbent spørgsmål, om bestyrelsesposterne er dotDK’s eneste måde at lytte til “internetsamfundet”?
Der har været stemmer fremme i debatten, som har hævdet at dotDK er en hul front kontrolleret af Afilias. Det offentliggjorte tilbud maner disse rygter til jorden, men det er stadig uklart, hvilket mandat dotDK-bestyrelsen har overfor Afilias. Er det, eksempelvis, frit op til dotDK at udskifte Afilias med en anden udbyder?
Disse spørgsmål er dels vigtige i lyset af den relative lukkethed i DIFO, vi har set hidtil — og dels i lyset af nogle af de seneste udmeldinger omkring DIFO mulige fremtid. I det linkede indlæg taler Martin von Haller om at arbejde for et DIFO 2.0 med øget åbenhed, for forbedringer af onlineoplevelsen for kunder hos DK Hostmaster samt for fornyet stillingtagen til registratormodel (sole eller shared registry).
Det sjove (og ualmindeligt gode) ved denne debat er indtil videre, at den har åbnet for flere spørgsmål, end den har besvaret: Der er masser af ubekendte i både en fremtid med dotDK og med DIFO. Ændrer dette så min egen varme støtte til dotDK? Nej, for dotDK’s tilbud tager store skridt i retning af den åbne, moderne og frie administration af .dk-domænet, som DIFO og DK Hostmaster historisk ikke har leveret.
Til gengæld har de seneste uger udmeldinger gjort mig en lille smule mindre betænkelig ved DIFO, forudsat at DIFO 2.0 bestyres af den lydhøre, eftertænksomme og forandringsvillige fløj, som Martin von Haller beskriver. Min indgroede pessimisme ved organisationel forandring siger mig dog, at DIFO næppe ændrer sig væk fra de snæversynede meninger og yderst tvivlsomme/selektive argumenter, vi har set udtrykt hos Mads Bryde Andersen, Per Palmkvist Knudsen og DIFO selv. (Peter Czar Larsen beskriver denne serie af udmeldinger fra DIFO som injurier, bagvaskelse og dækningsløse beskyldninger. Det virker ærligt talt som en dækkende beskrivelse.)
I forlængelse af mine løse tanker fra i går, kommer her nogle lidt mere faste tanker.
Bestyrelsen kommer til at bestå af 13 medlemmer:
dotDK Registry ApS bliver det 100% dotDK-ejede selskab der skal underskrive en formel leverandørkontrakt med Afilias. Selskabet skal bl.a. overvåge at Afilias overholder kontrakten og, ifølge tilbuddet, “servicere internetsamfundet”. Selskabet får sandsynligvis også til opgave at akkreditere registratorer og håndtere klager fra brugere, fx. i tilfælde hvor en registrator ikke vil udlevere authcode.
I modsætning til rygterne ude i byen, er Registry ikke Afilias’s datterselskab i Danmark. Direktøren for Registry vælges af dotDK. I den oprindelige udgave af tilbuddet var der lagt op til at Tina Dam, den oprindelige initiativtager til dotDK som trak sig af personlige grunde, skulle være den første direktør for Registry og dermed sidde i bestyrelsen.
Det mest bemærkelsesværdige er nok de tre repræsentanter for stifterne. Man kan opstille alle mulige argumenter for hvorfor de skal være repræsenteret, i hvert fald i den første 6-årige periode som tilladelsen til at drive .dk-registeret løber i.
Folk der kender mig personligt er klar over min interesse i det amerikanske Senat, der blandt andet blev stiftet for at imødegå den populistiske stemning der nemt kunne komme fra demokratisk valgte lovgivere. Det er dybt fascinerende, men også grundlæggende udemokratisk. I sit indlæg om DIFO 2.0 skriver Martin om forslaget om at vælge DIFO’s bestyrelsesmedlemmer direkte:
Min holdning er den, at modellen med mere eller mindre repræsentative bruger- og leverandørforeninger er god og i overensstemmelse med den tradition, som vi har i Danmark på dette punkt.
Efter min mening er det bedste modargument mod Martins udtalelse at hvis registranterne ønsker at være repræsenteret af de eksisterende foreninger, kan de bare stemme på repræsentanter fra disse foreninger til bestyrelsesvalg. (Det er måske noget lidt andet med repræsentationen af fx. private brugere, fordi det vil være svært at få en fuldstændig vælgerliste over private internetbrugere, eller at få et tilstrækkeligt antal til at stemme.)
Uanset hvilke argumenter man kan fremstille for at stifterne skal have pladser i bestyrelsen, kan svaret være at hvis baglandet (registranter, andre brugere, udbydere) er enige i de argumenter, kan de bare stemme på stifterne og vælge dem til bestyrelsen.
Da stifterposterne er skrevet ind i tilbuddet og vil være svære at gøre op med, vil jeg trøste mig med at det trods alt kun er 3 ud af 13 bestyrelsesmedlemmer der er udemokratisk valgt, i modsætning til situationen i DIFO, hvor det er stort set alle medlemmer. De tre pladser må være prisen for at slippe af med DIFO og DK Hostmaster. Men personligt mener jeg at vores forening bør have som officiel holdning at sammensætningen af bestyrelsen skal revideres hvis dotDK igen indleverer et bud på .dk i 2014.
(Hvordan ville jeg have skruet det sammen? Måske ved at stifterne bliver valgt til de 3 poster i den første 2-årige periode, for at starte tingene op, men at posterne herefter reserveres til “uafhængige bestyrelsesmedlemmer”, valgt af resten af bestyrelsen eller blandt alle dotDK’s medlemmer.)
Den næste bekymring er hvordan de 6 repræsentanter for private brugere, professionelle brugere og udbydere skal vælges. Lige nu har en række foreninger, bl.a. vores, tilkendegivet at de agter at søge optagelse i dotDK. Mange af de foreninger forventer sikkert at kunne pege på bestyrelsesmedlemmer i dotDK, altså en model der ligner DIFO. Det vil være mest demokratisk hvis der er ret åben adgang for at en forening kan blive medlem af dotDK i de tre kategorier, og måske at enkeltpersoner og virksomheder også kan blive optaget som medlemmer.
Der står ikke direkte i tilbuddet at repræsentanterne for registranter skal vælges direkte. Men det er altså den mest oplagte model. Det vil også være langt lettere at gennemføre direkte valg blandt registranter end fx. private brugere, fordi vi har en fuldstændig liste over alle registranter med deres kontaktoplysninger.
Bestyrelsen giver et lille flertal til “kundesiden” med 7 ud af 13 pladser (2 private brugere, 2 professionelle brugere, 3 registranter). Samlet set synes jeg at det er et rimeligt godt oplæg, og der er samtidig plads til forbedringer. Så har registrantforeningen også noget at lave de næste 6 år.
Rettelse. Det er selvfølgelig registratorer der skal akkrediteres, ikke registranter (indtil videre). Pinligt når jeg selv har været ret efter andre der har lavet samme fejl.
Per Palmkvist Knudsen bør roses som et af de få DIFO-bestyrelsesmedlemmer der har været særligt aktive i debatten om .dk-domænets fremtid, gennem indlæg på sin blog. (Men ikke lige så aktiv som Martin von Haller Grønbæk. Kom nu, Per, du kan stadig nå at indhente Martin! ) Han har skrevet et nyt indlæg, “Studie i lukkethed”, hvor jeg har skrevet en længere kommentar. I opfordres til at læse det.